Nyheder

Playliste: Danish Export

Stinus Kirkeskov har været en virtuel tur verden rundt og bringer her en playliste med de danske bands, der især slår deres folder uden for den hjemlige andedam.

Det er efterhånden en gammel sang, at vi befinder os i en økonomisk krisetid. I disse tider må man spørge sig selv om, hvad man skal tjene sine penge på. Hvad er det, man skal dygtiggøre sig i, og hvor er ens styrker og svagheder. Hvis vi ser på vores lille land, står vi over for massive finansielle problemer, og sparekniven bliver slebet og svunget med en overraskende styrke. Derfor må man finde de indre værdier, når man har svært ved at vise de ydre.

Og en af de ting, vi  her i 2012 er rigtig gode til, er at lave musik. Måske ikke i samme økonomiske målestok som i de gode gamle dage med Aquas ”Barbie Girl”, Junior Seniors ”Move Your Feet” og Safri Duos ”Played-A-Live (The Bongo Song)”. Men mindre kan også gøre det, og Danmark har faktisk aldrig nogensinde haft så meget musik i udlandet som nu.

Især i Tyskland slår navne som Aura Dione, Medina, Volbeat og nyligt tilkomne Reptile Youth sig fast med syvtommerssøm. Det samme gælder i andre europæiske lande som Spanien, Italien, Frankrig og Portugal, og mere globalt kan man tage de to store lande USA og Kina, hvor dansk musik også står rigtig godt. I flæng kan man nævne Agnes Obel, I Got You on Tape, When Saints Go Machine, Figurines, Turboweekend og Vinnie Who, som klarer sig godt europæisk. I The Big Apple sælger Oh Land stort sammen med The Raveonettes, og de har begge medvirket i populære talkshow. Noget, ellers temmelig få bands kan prale af. I den asiatiske del af verden har vi Kina og Japan, hvor Hard Rock Power Spray, Raunchy, Efterklang og The Blue Van har profileret sig.

12 kommentarer

  • Hvad er kriterierne for, hvornår et dansk band klarer sig godt i udlandet? Spilletid i radioen? Antal koncerter? Antal solgte albums?
    Og når Oh Land sælger stort i The Big Apple, hvor stort er stort så? Har du/I nogle tal må I meget gerne dele dem… Tak!

  • Hej Lasse

    Her må jeg nok skuffe dig. Stinus forsøger ikke at komme med en økonomisk udredning af, hvordan en række danske kunstneres indtægter er uden for nationens grænser. Han har blot sammensat en playliste med en samling af de musikere, der på den ene aller anden måde har tiltrukket sig opmærksomhed uden for Danmark – om det så er ved at turnere, have radiohit eller noget helt tredje.

    En decideret artikel om emnet kunne ellers være en spændende ide. Det vil vi tage op til overvejelse.

    Mvh. Signe Palsøe,
    chefredaktør

  • Hej Signe!

    Tak for svar! Det var bestemt heller ikke en kritik af indslaget (som er godt skrevet, btw), nærmere en nysgerrighed der opstod. Det er ikke første gang jeg er stødt på artikler om, hvor godt det går dansk musik i udlandet, men jeg har haft lidt svært ved at regne ud, hvad det betyder! Når Stinus så skriver at danske musikere slår sig fast med syvtommersøm i Tyskland og resten af Europa, og at Oh Land og Raveonettes sælger stort i USA, kunne det være, at han havde det fra en anden artikel og dermed kunne kaste lidt lys over emnet for mig.
    Jeg ville bestemt ikke sætte en masse igang, forventer ihvertfald ikke en økonomisk udredning af danske kunstneres indtægter…

  • Hej Lasse

    Tak for den gode og konstruktive nysgerrighed. Det sætter jeg meget stor pris på. Du har forresten helt ret i, at mine konklusioner måske nok er lidt vage og ikke så godt uddybet, og det undskylder jeg selvfølgelig. Mine tal og oplysninger kommer fra Gaffa, Politiken, MXD og DR og så lidt min egen erfaringer og viden om emnet hentet gennem en længere periode af artikler og andet læsestof.

    Det glæder mig også, at du synes, at artiklen er godt skrevet, og jeg ser slet ikke din kommentar som kritik, men mere som en god og vigtig kommentar der sætter lys på mine lidt mindre belyste områder, og det kan jeg kun takke dig for.

    Mange Venlige Hilsener Stinus

  • Tak for respons, Stinus! Jeg er glad for, at det hele er på plads og at vi alle kan holde weekend med god samvittighed!
    Og så kan jeg iøvrigt lige fortælle om en Michael Learns To Rock koncert i Vietnam (eller Thailand) for en del år siden, hvor der var optøjer før koncerten i form sten og flasker der blev kastet ind af spillestedets vinduer. Optøjerne skyldes, at der var rigtig mange som var sure over, at der ikke var flere billetter. Optøjer inden ens koncert kan vel også ses som en slags succes i udlandet. Måske især hvis man spiller i Michael Learns To Rock…
    Min kilde er forresten forsangerens nuværende eks-kone, som jeg arbejdede med i 2005;)

    Fortsæt det gode arbejde!

  • Tak for den sjove lille anekdote Lasse : ) Og hav en videre god efterårsferie ; )

  • Jeg er helt med på, at listen ikke skal forstås som en økonomisk redegørelse, men jeg er ikke sikker på, at jeg er med, når du påpeger, at vi måske ikke markerer os i ligeså højt økonomisk målestok som back in the Aqua-days længere.

    Der er uden tvivl rigtig meget musik af stor kvalitet på den liste, du har kompileret, men jeg har svært ved at forstå sammenhængen mellem økonomisk værdi og musikalsk kvalitet? Det er af min klare opfattelse, at DKs musikscene kun har fået mere og mere at byde på over de senere år, men det har som udgangspunkt ikke været projekter, som har gjort sig synderligt bemærket som eksportvarer eller i radiokanaler etc. – med undtagelse af bands som Iceage og Lower overraskende nok..

    Ligesom Lasses kommentar, skal det ikke forstås som en kritik af dit indlæg, men blot en manglende forståelse overfor et indlæg på et site, som jeg relativt ofte bruger og værdsætter. :-)

    Mvh

  • Du har helt klart ret i noget Alexander, og jeg kan da godt selv se, at det er utydeligt, hvad jeg præcis påpeger. Jeg giver dig også ret i ovenstående om, at dansk musik kun er vokset i kvalitet, men jeg mener derimod faktisk, at Danmark også har mere at byde på, som det udenlandske marked efterspørger. Når jeg kigger på listen over bands der har fået hul igennem til udenlandet, så overrasker det mig, hvor lang den liste e,r og hvor stor kvalitet der er i den. Derfor mener jeg ikke at du har helt ret i, at det kun er Iceage og Lower som virkelig har gjort sig bemærket på globalt plan. Det kan godt være at de andre bands ikke sælger stort eller har power play time i radioen, men de nyder en hvis efterspørgelse og deres plader er efterspurgte.

    Håber det kunne hjælpe lidt på din forståelse af min liste. Ellers siger du bare til.

    Mange Venlige Hilsener Stinus

  • Det gjorde det bestemt.

    Mht. eksempelet med Lower og Iceage, skulle det blot forstås som min egen overraskelse over, at sådanne bands havde brudt igennem, nu at de ikke har haft de samme økonomiske og kommercielle ressourcer i ryggen som jeg f.eks. stærkt går ud fra at Raveonettes eller Oh Land må have med deres pladeselskab. Det kom selvfølgelig heller ikke særlig klart til udtryk, kan jeg godt se.

    Tak for svaret og god dag herfra.

    Alexander

  • Det er mig der siger tak for dine gode spørgsmål . Det er altid godt at give noget god kritik. Og forresten har du helt ret i at The Raveonettes og Oh Land helt sikkert har en større kapital at promote sig for end Lower og iceage der mere går DIY stilen fuldt ud, og desuden ikke kan rejse den samme mængde penge som mere veletablerede bands kan.

    Mange Venlige Hilsener Stinus

  • Tak for oplysningen Nicolaj

    Dejligt at der er nogen der spiller ind og giver noget input til denne vigtige diskussion.

    Mange Venlige Hilsener Stinus

Leave a Reply