Plader

The Late Great Fitzcarraldos: Listen to the Sound of the Late Great Fitzcarraldos

Skrevet af Fie Neergaard

Indie-supergruppen genoptager med deres andet album de forrige udgivelsers nostalgiske fornemmelse uden at spæde mere til glansbilledet.

Med medlemmer fra anmelderroste bands som Choir of Young Believers, I Got You on Tape og Rumpistol fremstår The Late Great Fitzcarraldos mest af alt som en ambitiøs afstikker. Projektet har indtil videre kastet havbrus og palmeskygger af sig på en ep og et album, og nu er opfølgeren med den selvsikre titel Listen to the Sound of the Late Great Fitzcarraldos skyllet op på land.

Fascinationen af varme himmelstrøg er stadig altoverskyggende. Gruppen blænder på pompøs vis op for synth-fladerne på åbningsnummeret “City Sleep-In”, og så er stilen lagt. På “Officer” bliver en forfriskende funky bas hevet frem i et lydunivers, hvor gruppen ellers som regel tyer til solmættet guitarklimpren, afdæmpet vokal og insisterende synth. Med hjælp fra lydklip med yoga-lærere og videnskabsmænd forsøger The Late Great Fitzcarraldos at inddrage publikum yderligere i deres sødmefulde univers, som er svært ikke at holde bare en smule af.

Og var det ikke for disse tvivlsomt nødvendige lydklip, kunne man godt tro, man befandt sig i et fjernt årti i fortiden, hvor man gennem en slørende hinde af nostalgi kunne finde alting en smule mere simpelt. Gruppen kunne med andre ord sagtens have gået på sommerlejr med Toro Y Moi, Ariel Pink og Real Estate, der også dyrker 80’ernes kitschede synths. Tekstsiden er derfor ikke umiddelbart det første, der springer en i ørerne, og først når man giver sig til at lytte målrettet efter teksterne, kan man nogenlunde dechifrere længselsfulde beskrivelser om eskapisme og kærlighed under al rumklangen.

Det virker temmelig åbenlyst, at Listen to the Sound of the Late Great Fitzcarraldos er optaget i en hytte i solrige L.A., og at det er sket på kort tid. Man får fornemmelsen af, at albummet er udvundet af nuet, og hverken vil mere eller mindre end at være rart selskab. At der ikke ligger mere bag de nydelige melodier, gør albummet til et, der kun indimellem får lov til at dreje en omgang på pladespilleren. Listen to the Sound of the Late Great Fitzcarraldos kunne agere perfekt soundtrack til en ungdommelig forelskelse eller en lykkelig stund på en solbleget strand, men befinder man sig uden for de rammer eller sindstilstande kan det næsten blive for æterisk. Og hvorvidt det er nødvendigt ligefrem at tilsætte fuglefløjt til noget, der i forvejen er så luftigt, kan diskuteres.

★★★½☆☆

Deltag i debat