Nyheder

In Gowan Ring fremfører The Glinting Spade i sin fulde længde

Bobin Jon Michael Eirth og Sarah Hepburn i masker
Skrevet af Anna Møller

På søndag kan du høre det skelsættende album The Glinting Spade fremført i sin fulde længde på Huset KBH, hvor også Sarah Hepburn spiller.

Bobin Jon Michael Eirth og Sarah Hepburn i masker

I 1999 udkom The Glinting Spade, der af mange regnes som noget af en nyklassiker inden for psykedelisk folk, og som efterfølgende har været både udsolgt og samtidig efterspurgt i flere år. Nu er In Gowan Rings plade blevet genudgivet, og derfor svinger Bobin Jon Michael Eirth (B’eirth) og resten af det løst sammensatte wyrdfolk-kollektiv forbi Huset i København på søndag.

Den amerikanske musiker, poet og instrumentbygger B’eirth har også udgivet albums under aliasset Birch Book, og In Gowan Ring-projektets blanding af psykedelisk, barokinspireret folkemusik og teksturelle droner så dagens lys i midten af 90’erne. Projektet har over 10 udgivelser på samvittigheden og har turneret verdens veje tynde i flere omgange.

På søndag spiller så både de og amerikanskfødte Sarah Hepburn, som kendes fra både det psykedeliske og spirituelle folkprojekt i eget navn, samarbejdet med Mikkel Elzer i Blood on a Feather og fra hendes medvirken i Kloster, Hymns From Nineveh, Mechanical Bird osv. Sarah Hepburn bliver på aftenen da også akkompagneret af Jakob Brixen (Mechanical Bird, Kloster, Hymns From Nineveh) og Mikkel Elzer (Shiggajon, Blood on a Feather).

Hvor: Musikcaféen, Huset-KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København K
Hvornår: Søndag d. 11. november kl. 20.00
Hvor meget: 70 kr. i døren.

Læs mere her.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger