Artikler Interview

Kiss Kiss Kiss – retur til Nørrebro med en ny lyd fra Lissabon og Mols

Kiss Kiss Kiss
Skrevet af Iben Andreassen

Kiss Kiss Kiss er aktuelle med et nyt album, der er blevet til ved Lissabons broer og med inspiration fra Mols natur. Undertoner har talt med bandet.

Kiss Kiss Kiss: »Det gik for stærkt«. Foto: PR.

Pladekontrakten var ikke en drøm. Den havde de fået. Men for Kiss Kiss Kiss udeblev drømmen om musikken.

»Vi fik en skabelon presset ned over os – sådan: vi indspiller noget musik, laver nogle interviews og spiller en koncert dér – det skulle vi følge. Men det var helt meningsløst. Det handlede for meget om alt muligt andet end musikken.«

Lissabon-pladen

Kiss Kiss Kiss’ guitarist Mads Kristian og trommeslageren William Asingh kalder den nye plade, Ponte 25, for Lissabon-pladen. Begge drenge føler sig nostalgiske, når de ser tilbage på Lissabon. Efter gymnasiet og deres første album Release the Birds med singlen “Broken Hearts” forlod de fire drenge pladeselskabet EMI og Aarhus til fordel for et øvelokale i et nedlagt panoramadiskotek i Lissabon. Det gamle diskotek var beliggende under en bro, Ponte 25, som albummet fik sin titel efter. Her startede bandet på en frisk med musikken i fokus. De var isolerede fra Danmark, men frie, og der var ikke noget pres eller nogle forventninger fra hverken EMI, venner, familie eller kærester.

»Det var hårdt. Men vi havde et frit udgangspunkt – vi kunne spille alt!«

William indskyder, at han og bandets keyboardspiller, Nick Labajewska, tilbage i studierne på Nørrebro forleden mindede hinanden om, at den plade, de skabte i Lissabon, aldrig kunne have opstået dér.

De tog på stranden, lavede mad til hinanden om aftenen og gik i byen, hvor de mødte Lissabons kunstnere og musikere. Men det meste af de otte måneder i eksil tilbragte bandet i øvelokalet. Der var hele tiden et mål, men målet for musikken rykkede sig samtidig med, at musikken blev mere eksperimenterende, og de blev ved med at søge.

»Pludselig sker der noget, vi ikke selv kan forstå – en lyd – og så griber vi den.«

Lyden af Lissabon var en stemningsfuld, vild lyd. Noget, de ikke havde hørt før, og som de selv havde skabt.

Bandet tog deres demoer og al musikken fra otte måneders eksperimenteren i Lissabon med tilbage til Danmark, hvor de valgte at sætte det hele sammen og indspille pladen på en gård på Mols, som også var Williams barndomshjem. Både tiden i Lissabon og de rolige omgivelser på Mols var – helt uafhængigt af hinanden – det, der skabte musikken og den nye plade. Faktisk hentede bandet direkte inspiration fra naturen på Mols, fortæller William.

Men de ville stadig gøre alting selv. Og de kom i tvivl.

Coveret til “Ponte 25”.

»Gjorde vi det rigtigt?«

Bandets tvivl medførte, at de overvejede, om de overhovedet skulle udgive pladen. De havde nået deres mål i Lissabon og fundet en lyd, som de var glade var for, og ingen havde lyst til at ændre på noget. Men musikken var fed, syntes de, og så var Lissabon-pladen ligegyldigt hvad også en succes, ligesom projektet havde været, og de fortsatte med udgivelsen.

Da pladen skulle mixes, fik de flere forskellige til at løse opgaven for dem, men der var ikke noget af det, de lyttede til, som duede, indtil én sagde til bandet: Hvorfor gør I det ikke bare selv? Så de prøvede sig frem og opnåede til sidst præcis den effekt, som de selv intuitivt havde hørt på pladen. De samarbejdede med en grafiker om albummets cover og en instruktør, som var inde over videoen til deres nye single “In It Deep”. Men konceptet og idéerne forblev bandets egne.

»Inderst inde vidste vi godt, at det var rigtigt.«

Nu skal Ponte 25 på hylderne.

»Vi har faktisk ikke modtaget pladen endnu. Så det kan godt være, vi selv må cykle ud med nogle af dem.«

2 kommentarer

Deltag i debat