Plader

Mixtune for Cully: Season of Silence

Skrevet af Fie Neergaard

Andet album fra Aage Hedensteds ambitiøse soloprojekt sætter sig selv på spidsen med den så ligetil og dog så kringlede singer/songwriter-genre.

De første melankolske guitaranstrøg slås an, den bedrøvede cello sætter ind, og vi kunne befinde os absolut hvor som helst i verden. Singer/songwriter Aage Hedensted byder velkommen med en universel, akustisk tragedie, men så snart hans dybe røst træder ind, ved vi præcis, hvor vi er. Under pseudonymet Mixtune for Cully har Aage Hedensted ladet sit andet album ramme gaden, fire år efter debuten We Know Where the Aircrafts Hide, samtidig med han har brugt sabbatårene mellem udgivelserne på det shoegaze-inspirerede band Yellowish, der senest kastede et album af sig i 2006, men stadig er aktive. Hedensteds stemme kan ikke benægte sit danske ophav, og man får fornemmelsen af et ufrivilligt begrænset univers, der prøver at mænge sig med højere himmelstrøg, end Season of Silence kan række ud til.

Med opdaterede folk-traditioner er det en primært akustisk plade, der også huser klassiske instrumenter som flygel og trompet, hvilket giver et legende lydbillede i mange lag, som man også kender det fra danske Cody og Jonas Breum. I numre som “Ray of Sunshine” og “For Emma” bliver der sat el i guitaren, og Mixtune for Cully griber om sig i nogle langt mere up-tempo indie-udladninger. Hedensteds vokal går gennem hele pladen meget tydeligt igennem, og det er dér, filmen knækker. Hans fordanskede engelsk pryder nogle udansk bramfrie tekster, der tager kærlighedens klichéer til sig uden at tilføje nogen særlig charme eller personlige anstrøg og munder ud i nogle ord, de fleste kunne have kalkuleret sig frem til.

Singer/songwriter-genren er en hårfin balancegang og en svær kunst at mestre, hvor de få involverede elementer alle bliver nødt til at virke vedkommende, gennemarbejdede og fuldførte. De akustiske melodier og de på én gang medrivende og melankolske arrangementer er en fornøjelse og en force, men den monotone og forudsigelige stemme kaster en ærgerlig skygge over netop dette. Indie-tiltagene fremstår lettere malplacerede og som eksperimenter, der dog kunne få et interessant fodfæste, hvis konventionerne blev sluppet.

I radioen er vi vant til at høre metervarepop med typiske dance-elementer, men den senere tid har også budt på noget, der letkøbt kan kaldes metervare-singer/songwriter. Gud og hver mand kan gribe en guitar og krænge sit skrantende forhold ud med en teenagers ordforåd, men få formår at gøre det interessant og rammende. Kunne Hedensted udfordre sig selv, lege med sin vokal og dykke laget længere ned i teksterne, ville der være potentiale til en veludført og vedkommende singer/songwriter-skive. Melodierne og instrumenteringen bygger nemlig på seriøst talent, men som stemmen hæver sig over stilheden nu, bliver det desværre uinteressant, og med Season of Silence kan Mixtune for Cully meget vel drukne i mængden af aspirerende ligesindede.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat