Plader

Petrus Kapell: Farup Part I & II

Skrevet af Durita Dybczak

Petrus Kapell har bevæget sig væk fra den instrumentelle jazz for at kaste sig over den mere minimalistiske singer/songwriter-genre. Albummet er optaget som simple liveoptagelser i en dagligstue i en lille, jysk landsby.

I Esbjerg Kommune ligger Farup Sogn. I Farup Sogn bor 813 mennesker, heriblandt årets indbygger, Henrik Villadsen. Her bor også Per Lyhne Løkkegaards forældre, og det er i deres dagligstue, at pladen Farup Part I & II er optaget. Den kreative drivkraft bag navnet Petrus Kapell er nemlig vendt hjem til den lille jyske flække for at optage sit andet album i hjemlige, men ganske sparsommelige omgivelser.

Opsætningen er yderst minimalistisk. Praktisk talt alle optagelserne er efter sigende lavet live, og vokalen er optaget sammen med instrumenterne. Alt sammen foregår lige dér, hvor eftermiddagskaffen ellers normalt bliver serveret, og derfor er lyden også skrabet og meget ligetil. Det er upoleret og ærligt, og du får følelsen af at være til en intim livekoncert med bandet på en lille café – dog uden alt for meget irriterende baggrundsstøj.

Singer/songwriter-stilen er ganske genuin, og der er – i modsætning til debutalbummet A Call For Silence, der udelukkende er et instrumentalt album – mindre fokus på instrumentering og produktion og mere fokus på det særligt nærværende. Idéen om less is more er Petrus Kapell ikke først om at få. Der kan næsten siges at være gået sport i at lave unplugged “kom-og-hør-os-i-øveren-ganske-au-naturel-hvor-vi-i-øvrigt-samtidigt-lader-skægget-vokse”-versioner. Det skal være afslappet og jordnært på en afslappet, cool måde. Ja, der er gået reality i musikken også, hvilket i sig selv ikke gør noget. Så længe konceptet ikke skal bære sig selv.

Uden sammenligning i øvrigt kan Justin Vernons flugt til en fjern, isoleret hytte med en simpel optager siges at være en af de ganske vellykkede projekter af slagsen. Hvad der så udgør forskellen mellem Farup og en skov i Wisconsin, hvor For Emma, Forever Ago blev undfanget, er svært at sige. Farup Part I & II bærer lidt præg af at være blevet så simpelt, at det balancerer på en hårfin grænse mellem at være smukt og inderligt og så alligevel at tabe nerven et sted på det jyske stuegulv.

Den varme, hyggelige akustiske guitar og det minimalistiske pianoislæt på ”Nothing Left to Do”, de tungt travende trommer kombineret med piskeris og mundharpe på den indadsøgende ”Writing Letters” og den mystiske og triste sav på ”Faults of Our Fathers” er med til at skabe en særlig stemning. Det er dog desværre, som om den minimalistiske stil blotter en lidt usikker vokal, der virker skrøbelig og tilbageholdende og ikke rigtig er i stand til at fremkalde nogen form for fascination. Selvom pladen i lavtempo og helt igennem i kategorien easy listening måske ikke har de vildeste ambitioner udover at være netop det, den er, ender den med blot at være et lidt tilfældigt øjebliksbillede af en lige så tilfældig dagligstue i bette Farup. Hyggeligt i små bidder, men også en lille smule søvndyssende og uinspirerende i længden.

★★★½☆☆

Deltag i debat