Nyheder

Toro Y Moi giver smagsprøver på nyt album og tager på tour

Skrevet af Katrine Haugaard

Chillwave-kunstneren Toro Y Moi er taget på tour med det nyeste album So Many Details. Lyt her til smagsprøver fra pladen.

Bag produceren og sangskriveren Chaz Bundick står musikeren Toro Y Moi, som laver chillwave og synth. Den 22. januar udgiver han sit fjerde album i rækken, som får titlen Anything in Return. Derudover er han taget på tour og kommer snart til at give flere koncerter i Europa.

Det nyeste nummer fra fra Toro Y Moi hedder “So Many Details” og nærmer sig et mere dystert univers end hidtil. Produktionen opbygges via tiltagende percussioninstrumenter, der mikses med psychpop og slowmotion-beats. På Bundicks single findes ligeledes en B-side, hvor han remixer egne produktioner. Her vedholder han den oprindelige form, imens han tilsætter et strejf funket westcoast-hiphop.

Toros nye plade er tilgængelig i butikkerne fra den 22. januar, men indtil da kan “So Many Details” streames her.

Toro Y Moi giver i denne omgang desværre ikke koncerter i Danmark, men hvis du alligevel gerne vil opleve ham, er det værd at bemærke, at han blandt andet besøger Berlin, Paris, Amsterdam og London.

Leave a Reply