Plader

Town Portal: Chronopoly

Skrevet af Joram Menzer

Det danske band Town Portal spiller instrumental mathrock, der aldrig bliver rigtig interessant. På Chronopoly er skæringernes gennemgående klassiske opbygning skyld i, at albummet ender med at blive et lettere kedeligt bekendtskab med en ganske beskeden holdbarhed.

Det danske band Town Portal udgav sidste år deres debut-ep, og nu er det så blevet tid til deres fuldlængdedebut, som hedder Chronopoly. I titlen ligger måske en lille henvisning til de polyrytmiske udskejelser, der er at finde i det vokalfri univers, hvor instrumentalrock med klar inspiration fra mathrocken er grundstenen. Trioens tekniske formåen og samspil er upåklageligt, men der er noget, der gør, at albummet alligevel ikke fremstår fuldendt.

En af grundene er, at skæringerne til trods for tempo- og rytmeskift ender med at følge en forholdsvis stringent og forudsigelig vers-omkvæd-vers-opbygning, der havde været mere naturlig, hvis der havde været vokal. Men i fraværet af vokalen er det selvfølgelig instrumenternes opgave at bære sangene, og det formår de ikke at gøre hele vejen igennem albummet. Hertil er udtrykket for jævnt og inkonsekvent. Flere passager føles direkte ligegyldige, og som om de netop er taget med i et forsøg på at bryde vers-omkvæd-vers-opbygningen, der alligevel ender med at blive skæringernes omdrejningspunkt. Derfor ender flere passager med at være kedsommelige og lettere fortænkte, og det musikalske udtryk præges mere af tomgang end af den fremgang, som Town Portal søger. Det føles som om, at bandet ikke 100 % tager den frie form, det vokalfrie univers lægger op til, til sig. Derfor ender Town Portal med at lyde som et band, hvis instrumentale udtryk mere er et resultat af nødvendigheder og omstændigheder end af egentlig lyst.

Intronummeret ”Chronoceros” er et af albummets stærkere skæringer, hvor der fra første tone blæses an til et instrumentalt frontalangreb, der netop udviser et konsekvent og fast udtryk, som resten af albummet kunne have nydt godt af. Muligvis var det den skæring, der gav denne signatur for høje forventninger i forhold til resten af albummet, der desværre ender med at fuse langsomt, men sikkert ud. Den rejse, man gennemlever over albummets små 35 minutter, ender ganske enkelt med at være for kedelig og middelmådig, og Town Portal fremstår som et band, der stadig leder efter sit ståsted. De har garanteret haft det sjovt i øvelokalet, og jeg har en klar fornemmelse af, at bandet gør sig rigtig godt live, men på et studieudspil, der skal holde til mange gennemlytninger, er albummet ikke spændende nok i længden. Chronopoly ender desværre med at føles som ét langt kompromis, og generelt stræber kompromisser efter at gøre alle lige glade, hvorfor ingen bliver rigtigt glade. I musik er det en svaghed, og Town Portal ender med gode ideer og dygtige musikere, der aldrig brænder helt igennem.

★★★☆☆☆

1 kommentar

Deltag i debat