Længes du efter lysere stunder? Har du forskanset dig under slumretæppet døgnet rundt med skyer af frostånde som det eneste livstegn, der slipper ud? Undertoner har miksturen, der kan få dig op af lænestolen og ud i vinternatten. Kom til koncert med danske One-Eyed Mule, og tag musikken med hjem.
One-Eyed Mule spiller folkrock uden kunstnernykker, men med en varme, jordbundethed og sans for detaljen, som absolut synes værd at trodse vinterkulden for. Bandet udgav i april 2012 deres fjerde album When Tomorrow Comes. Et album, som Undertoners anmelder Lasse Aagaard gav fire U’er – og som til gengæld gav ham energien til at komme i gang med endnu en dag.
Du kan også få et skud energi, for Undertoner har fået fat i tre eksemplarer af When Tomorrow Comes og tre gange to billetter til koncerten den 1. december i Vega, København.
Alt du skal gøre for at tage del i konkurrencen, er at svare på følgende spørgsmål senest den 27. november.
Vinderne er fundet.