Plader

Eggs Laid by Tigers: Under the Mile Off Moon

Skrevet af Fie Neergaard

Eggs Laid by Tigers har nappet både bandnavn og tekster fra Dylan Thomas i et forsøg på at omsætte digtene til noget for ørerne frem for øjnene i form af akustiske og psykedeliske sange.

Københavnske Eggs Laid by Tigers har Jonas Westergaard, Peter Bruun og Martin Ullits Dahl i front, og bag sig har de yderligere fire musikere. Selvtilliden fejler bestemt ingenting, da bandet i sit pressemateriale kalder musikken original og umulig at genrekatagorisere. Helt originalt er debutalbummet Under the Mile Off Moon dog bestemt ikke, da teksterne er skrevet af den legendariske walisiske digter Dylan Thomas, der også bærer ansvaret for bandets navn, der stammer fra et af hans digte.

Man har før hørt digte blive taget under kærlig behandling af musikere. Som da Nikolaj Nørlund tonesatte Michael Strunges digte på Navnløs, resulterer det ofte i en nedbarberede, følsomme fortolkninger, der sætter de store digte og bevægende ord i fokus. Eggs Laid by Tigers har en helt anden tilgang. Her er det ikke Thomas, men Eggs Laid by Tigers, der er i fokus.

Musikken er fyldig med skiftende tempo og instrumentalarrangementer, men de trestemmige vokalharmonier er det umiddelbare kendetegn. Ordene og deres betydning er derfor ikke det første element, der gør sig bemærket. Det er derimod den nostalgiske, eksperimenterende 60’er-æstetik, der sætter sig. Man kan diskutere, om det hermed er lykkedes trioen at omsætte Thomas’ digte til noget lytbart frem for læsbart. Digtene virker mere virker som et værktøj og et startpunkt for Eggs Laid by Tigers’ univers, der sagtens kan gøre indtryk på egen hånd.

Skal man trodse den selvsikre udmelding om det umulige i at genrebestemme gruppen, kan man sige, at genrespændet breder sig fra akustisk folk over pompøse opsætninger med klassiske instrumenter til 60’erne og 70’ernes eksperimenterende tilgang til rocken. Sidstnævnte er “High on a Hill” et særlig vellykket eksempel på med trompeten, der urytmisk og spontant brummer let af sted, mens guitaren skærer skævt igennem.

Et eksempel på, at der er nedbarberede digtfortolkninger på Under the Mile Off Moon, finder man i den fine, melankolske “Clown in the Moon”, hvor vokalen i dobbeltlag og det fine klaverspil dog igen stjæler Thomas’ rampelys.

Havde målet været at omsætte Dylan Thomas’ digte til sange, hvor inspirationskilden, ordene, skulle forblive i fokus og forstærkes af den nye indpakning, ville missionen ikke just have været vellykket. Det er til gengæld lykkedes bandet at tage udgangspunkt i de legendariske digte og skabe sit eget interessante univers. Man bliver ikke hooked på Dylan Thomas af Under the Mile Off Moon, men derimod på Eggs Laid by Tigers, og så kan man som band vist ikke have meget at fortryde.

★★★★☆☆

Deltag i debat