Plader

Melody’s Echo Chamber: s.t.

Skrevet af Simon Lundsgaard

Debutalbummet fra Melody’s Echo Chamber er en god, abstrakt plade, der kan føre sin lytter i en drømmende trance.

Sneen er faldet, og det er blevet vinter udenfor. Kulde og mørke er for alvor trådt frem for at dominere i det næste lange stykke tid. Og hvad gør man så for at fortrænge noget af den kedelige vinter? Mit bud er at drømme sig væk.
Det kan Melody Prochet hjælpe med. Hun inviterer nemlig lytterne varmt velkommen til at gå på opdagelse i sit ’ekkokammer’.

Prochet er fransk og kvinden bag Melody’s Echo Chamber. Med producerhjælp fra Tame Impala-frontmanden Kevin Parker har hun udgivet en eponym debutplade, der indeholder 11 let psykedeliske skæringer.

Og hvilken debut. Melody’s Echo Chamber  formår på bedste vis at føre sin lytter ind i en behagelig trance, hvor man glemmer alt om tid og sted.

Pladen introduceres af den drømmende “I Follow You”, der giver et skønt førstehåndsindtryk og efterlader en sjælden følelse af sommerromantik hos sin lytter. Denne stemning fastholdes stort set hele vejen igennem af beskidte surfguitarer, euforiske synths og Prochets afslappede stemme. Nogle steder er musikken utroligt iørefaldende og ligetil (“I Follow You”, “Quand Vas Tu Rendrer?”), mens der i andre tilfælde eksperimenteres mere med det psykedeliske (“IsThatWhatYouSaid”, “Bisou Magique”).

Det generelle udtryk på Melody’s Echo Chamber er abstrakt, svævende og eksperimenterende. Det er et album, der fungerer bedst som en helhed. Ingen af de 11 sange egner sig som singler, og det vil derfor være nytteløst at fremhæve nogle af dem enkeltvis. Albummet kan belønne sin lytter, men kræver en vis tålmodighed. Er man for ivrig eller utålmodig, kan pladen virke kedelig. Men den vokser lige en lille tand, hver gang man hører den.

Melody’s Echo Chamber er et abstrakt værk, der ikke forærer sine goder væk lige med det samme. Afhængigt af lytterens indstilling kan albummet både være ufatteligt kedeligt og yderst interessant. Hører man til den sidste kategori, kan den magiske pop få én til at drømme sig væk. Langt væk. Væk fra denne kolde vintertid.

★★★★½☆

Om skribenten

Simon Lundsgaard

Biografi:
Min interesse for musik blev vækket i en meget ung alder, da jeg som barn var stor fan af Boogie Listen. Der er heldigvis sket meget siden(!), og min musikalske horisont er udvidet voldsomt.
Jeg er meget nysgerrig, når det kommer til musik, og har lagt megen tid og interesse i at opdage og lytte til nyt musik med min bedste ven, Jeppe. Min musiksmag er meget bred og strækker sig over mange forskellige genrer; indie, R&B, pop, hiphop, elektronisk. You name them.

Hold mig dog langt væk country, dansk-top og de mest aggresive undergenrer inden for metal.
Det er ingen let opgave at nævne sine fem favoritalbums. Følgende fem udgør kun en lille del af en lang række favoritalbums!

Fem favoritalbums:
RJD2: Dead Ringer
Caribou: Swim
Girls: Album
Beta Satan: Girls
Crystal Castles: Crystal Castles (2010)

Skriv et svar

boeger