Nyheder

Ny single og video fra Magnolia Shoals

Skrevet af Klaus Thodsen

Københavnske Magnolia Shoals slipper ny live-video. Se den her.

Det nu København-bosatte Thy-band Magnolia Shoals, hvis debut-ep fik roser her på siden for snart et år siden, udkom i september med singlen “Looking for Love in Mengele”, som en forsmag på deres kommende debutalbum, der forventes at udkomme i 2013.

Det er ikke bare under de hjemlige himmelstrøg, Magnolia Shoals har gjort opmærksom på sig selv. Tidligere på året indgik bandet en aftale med det spanske label Tsunami Music, der i forvejen repræsenterer mange lokale og internationale acts. Samtidig indledte bandet en aftale med selskabets booking-partner Grocdog Booking, hvilket udgør fundamentet for Magnolia Shoals udbredelse i både Spanien og Portugal.

Sammen med singlen har Magnolia Shoals offentliggjort en live-video til “Looking for Love in Mengele”, optaget på jazzbaren Kind of Blue på Nørrebro i København.

Om skribenten

Klaus Thodsen

Jeg er fra et hjem med klaver, så er det sagt.
Ved klaveret sad min storesøster, men som regel kom musikken ikke længere end til hendes høretelefoner. Pladespilleren mindes jeg ikke har været tændt, men der var såvel The Beatles som The Dubliners i pladesamlingen.
Mine søskendes kassettebånd og cd'er med Guns N' Roses, Nirvana, Pearl Jam, Live, Queen osv, osv, blev derimod spillet på repeat, indtil de til sidst faldt fra hinanden. Forkærligheden for hårdtslående rock har siden forgrenet sig, og har med tiden resulteret i en dyb passion for de ofte mørke, melankolske og dystre musiklandskaber.


Favoritter
Guns N' Roses: Appetite for Destruction
Tool: 10.000 Days
Lis Er Stille: The Collibro
Mogwai: Happy Songs for Happy People
David Bowie: Heroes
Godspeed You Black Emperor: F# A# (Infinity)
Rolling Stones: Aftermath
The Evpatoria Report: Golevka

4 kommentarer

Skriv et svar

boeger