Konkurrencer

Vind billetter til Copenhagen Phils møde med The National-medlemmer

Dessner-brødrene på arbejde uden resten af The National. Foto: Keith Klenowski
Skrevet af Redaktionen

14. december udspiller sig lidt af et kunstnerisk mashup i Konservatoriets Koncertsal, når Bryce og Aaron Dessner fra The National og symfoniorkestret Copenhagen Phils sammen opfører kompositioner af Steve Reich og Bryce Dessner. Vind billetter her.

Dessner-brødrene på arbejde uden resten af The National. Foto: Keith Klenowski

Sjællands Symfoniorkester, eller Copenhagen Phil, afholder fra tid til anden arrangementet 60 Minutes, hvor orkestret i samspil med musikere udefra udfordrer rammerne for klassisk orkestermusik. I den forbindelse får Konservatoriets Koncertsal 14. december fint besøg. Denne aften vil brødrene Bryce og Aaron Dessner, som til daglig står bag guitararbejde og kompositioner i The National, give koncert sammen med symfoniorkestret, og Undertoner udlodder 2 gange 2 billetter til forestillingen.

Bryce Dessner beskæftiger sig uden for The National med klassisk musik og kompositioner for orkestre, og han nævner en af minimalismens vigtigste skikkelser, Steve Reich, som en stor inspirationskilde. Derfor vil Dessner-brødrene og Cph Phil 14. december fortolke Reichs “Variations for Winds, Strings and Keyboards”, ligesom også bl.a. Bryce Dessners guitarkoncert med orkester, “St. Carolyn by the Sea”, der er baseret på Jack Kerou­acs roman “Big Sur”, er på programmet.

Du kan vinde adgang til hele møllen, hvis du ved en smule om Steve Reich og sender os dit svar på spørgsmålet herunder senest 11. december. Held og lykke!

Vinderne er fundet.

Leave a Reply