Nyheder

Rihanna spiller på Roskilde Festival

Rihanna til koncert med egyptisk tema i sommers. Foto:Håkan Moberg
Skrevet af Anna Møller

Roskilde Festival har booket r’n’b-ikonet Rihanna til at spille på sommerens festival

Rihanna i sommers, hvor hun spillede festivalkoncert med egyptisk tema. Foto: Håkan Moberg

Roskilde har booket en af nutidens største r’n’b-navne, nemlig Rihanna, der fik alle til at synge med på »under my um-ba-rella-eh-eh-e-h« i 2007. Gennembrudshittet blev skrevet af bl.a. Jay-Z, der også bidrog med et vers på nummeret, og oprindeligt var landeplagen skrevet til Britney Spears. Hendes selskab ville imidlertid ikke bruge sangen, og den unge Barbados-sanger Rihanna indspillede den så til sit tredje album, Good Girl Gone Bad (2007). Senest har sangerinden grovhittet med nummeret “Diamonds”, der har over 140 mio views på youtube, og hun har solgt hundrede millioner plader over hele verden. Det gør den 24-årige sangerinde til en af de bedst sælgende musikere nogensinde. Som i no-gen-sin-de. På listen over de bedstsælgende musikere nogensinde er hun dermed at finde mellem mastodonter som Metallica og Eminem.

At dømme efter en svensk anmeldelse af Rihannas koncert på festivalen Peace & Love i sommers, så er det svært at sige, hvad man skal forvente sig af Rihannas optræden på Roskilde Festival. Udover at dem formentlig kommer til at ligge på Orange Scene – og måske som en lukker, som det var tilfældet med M.I.A.’s Roskilde-fuser i 2011. I sommers skulle Rihanna have optrådt, stærk forsinket, som en skygge af sig selv og efter sigende temmelig beruset. Spørgsmålet er, om ligheden mellem hende og Britney Spears anno 2007-ish efterhånden bliver større og større.

Det må være op til en selv at vurdere, når den caribiske superstjerne kigger forbi grusgraven på Roskilde 2013. Festivalen har indtil videre booket 21 bands (deriblandt Animal Collective, Goat og When Saints Go Machine), og du kan se den fulde liste over optrædende på festivalen her.

Leave a Reply