Plader

Small Things on Sundays: Searching For

Ambientduoen Small Things on Sundays udgiver deres første lp. Elektroniske lydlandskaber, der med løfter om grønne skove og fjerntliggende måner vil hive dig ud af vinterens trommerum. Desværre bærer musikken ikke den ophøjede tanke bag.

Søndagen har altid været en spøjs bastard af en dag, hvor man på trods af weekendens sødme alligevel har den bitre smag af hverdag på tungen. Hvad stiller man op med sådan en ikkedag? Guderne skal vide, at pligterne er mange. Vaske tøj? Forberede morgendagens arbejde? Spille brætspil? Det er en dag, der altid kommer til at føles umærkelig lang. Man er ikke for alvor mentalt til stede i nuet, men i stedet allerede i færd med morgendagens cykeltur i vintermørket eller med at give sig i lag med frokostpausens grelle madpakke.

Virkelighedsflugt skal der til, og det er lige præcis, hvad Small Things on Sundays’ seneste udspil lover. Searching For er den københavnerbaserede duos første lp, hvilket overrasker, når man tager i betragtning, at Small Things on Sundays har syv udgivelser bag sig og har en udpræget fetich for vinyl. De to herrer, Henrik Bagner og Claus Poulsen, har efter eget udsagn fra bandets start i 2006 haft en idé om at bruge bearbejdet vinyl som fundamentet i bandets lyd. Siden er der dog kommet en hel del nye instrumenter og virkemidler til, så ud over de allestedsnærværende turntables bliver der også bragt legetøjskeyboards, viola og først og fremmest forvrænget guitar til torvs. Især sidstnævnte bliver et holdepunkt i Small Things on Sundays mosbefængte skabergrøde af lyd.

For det er generelt en urstemning, der præger Searching For. Fra de vinternøgne stammer på coveret til numrenes titler såsom “Echo Lake at Night” og “Isthmus of Avalon” holdes der næsten en spirituel forbindelse, der til tider kommer faretruende tæt på det prætentiøse.

Hver skæring er en sindsstemning, der hviler på ufravigelige droner og langsommeligt undersøges og uddybes ved hjælp af overtoner og lag på lag af lyd. Numrenes titler maner til fordybelse og eftertænksomhed. Pladens indleder, “Enceladus”, er åbenbart også en måne i kredsløb om Saturn. Ekkoet fra dybe skakter og lyden af en overvældende tomhed bliver kun forstyrret af en tung rumklang fra guitaren, der fører lytteren rundt på en sightseeing af den golde måne. På den måde skaber musikken associationer, som ganske vist til tider er ret åbenlyse, men til gengæld leverer varen. F.eks. i “Echo Lake at Night” med en ulmende, knitrende lydflade og en sovset guitar, der trænger sig frem fra dybderne af den soniske sø og omfavner lytteren.

Til gengæld er der ikke mange overraskelser i vente. Hver skæring fortsætter stædigt ud fra den præmis, der indleder nummeret, og selvom materialet på Searching For varierer mellem brug af first takes og rekonstruktioner fra duoens lydarkiv, kan det til tider forekomme ensformigt og tandløst. Det foregår for det meste som den klassiske dans om den varme grød med ambientflader, der langsomt intensiveres for at trække lytteren ind. Når computerne så ellers er blevet varmet behørigt op, bliver der tilføjet flere lag af sonisk knitren, piben eller ekkoende guitar.
Man lulles ind i en behagelig dyne af lyd, men man bliver simpelthen også strøget for meget med hårene. De fire første skæringer befinder sig alle i de dybere registre, vokser frem på samme måde og præges efterhånden af små guitarfigurer eller fjernt klingende klokker.

Det er først i de sidste to numre, at Poulsen og Bagner fraviger skabelonen og for alvor fanger lytterens opmærksomhed. I “Terracota Fragment” sker det ganske simpelt via en mere ligefrem opbygning og en mere insisterende synth. Desværre er nummeret med sine to minutter næsten for kort og kommer i for høj grad til at virke som ekstra fyld blandt pladens andre numre. Heldigvis skejer det afsluttende nummer, “Two Instruments”, også lidt mere ud med mere varierende lydbilleder af plaskende vand, en manipuleret stryger og sonisk svirren.

Small Things on Sundays har på Searching For umiddelbart skabt en æstetisk appellerende, om end næsten for selvhøjtidelig, plade med en god forbindelse mellem coverart, titler og musikken med naturens kraft og storhed som samlende element. Desværre bliver det eksekveret for monotont og tandløst, og konceptet i sig selv er ikke nok til at holde lytterens interesse igennem den ellers begrænsede spilletid på omtrent 35 minutter.

★★★☆☆☆

6 kommentarer

  • Kære anmelder! Da du ganske klart har valgt at dumpe vores lp ned til tre stjerner, virker det ret selvmodsigende at “like”-ke os på facebook. Vi har ikke brug for den slags venner…….PS hvis vi havde masser af penge så havde vi selvfølgelig udsendt en vinyl-skive tidligere….men vi er ikke venner med onkel Joakim! desværre………

  • Uha. En af de mere pinlige kommentarer fra en forsmået musiker, som jeg har set. Ikke mindst fordi, anmeldelsen er så velskrevet.

  • kald mig hvad du vil…i dont mind. Men lad være med at fratage mig retten til genmæle med din “hi-hi pege fingre” sarkasme. Velskrevet eller ej….

  • Det er simpelthen for dumt at sammenligne det, at nogen har trykket på “tommelfingerknappen” på ens facebookside med, at man har et tilsvarende antal fans. Ved Small Time On Sunday overhovedet hvordan Facebook virker?

    Og det kan da ikke på nogen måde være fordelagtigt for bandets image hvis musikerne på denne måde optræder og anklagende, i stedet for, hvis det er nødvendigt, at tage til genmæle på et konkret plan.

    Det må vel kunne forventes, at hvis man sender en plade ind til anmeldelse, kan den risikere at score mindre end seks stjerner.

  • Henrik – Selvfølgelig er du i din gode ret til at være utilfreds og komme med genmæle, hvis du har lyst.

    Det virker godt nok bare utrolig pigesurt, at du ikke vil have anmelderen Liker jer på Facebook, fordi han ikke falder af stolen af beundring over jeres plade.
    Jeg har ikke hørt jeres musik men synes da ikke at anmeldelsen skræmmer mig væk. Din kommentar skræmmer mig faktisk meget mere væk.

    3 ud af 6 stjerner er vel heller ikke at dumpe. Det må da svare til et 7-tal på karakterskalaen. Godkendt, men heller ikke helt oppe at ringe.

    Bliver man også bedt om at gå hjem fra jeres koncerter, hvis man ikke klapper ivrigt nok efter hvert nummer?

  • Jeg er da nysgerrig med hensyn til jeres musik efter at have læst den meget velskrevet anmeldelsen. Men Henrik Bagner, din kommentar skæmmer kommentarsporet og den er absolut ikke til jeres fordel i forhold til anmeldelsen. Tværtimod lyder du noget tøsefornærmet – et niveau jeg ikke engang ville accepterer hos min 3 årig datter. Kom over det :-)

    Og så vil jeg da lige høre jeres musik…

Deltag i debat