Plader

Atomfax: Mekonium EP

Skrevet af Kaspar Pedersen

Det er en opsigtsvækkende og frimodig stil, dansksprogede Atomfax lægger for dagen. Deres debut-ep er farverig og gennemført eksperimentel, men vokalen, som må siges at være noget for sig, har det med at stjæle billedet og føre den avantgardistiske stil ud i ikke så bæredygtige ekstremer.

Avantgarde-indiepop er Atomfax’ egen betegnelse for deres musik, men selv med referencer som Bob Hund, Talking Heads og Roxy Music er man lidet forberedt, når man sætter debut-ep’en Mekonium på. Stilen er eksperimenterende og psykedelisk med progressive elementer i form af skæve taktperioder, dynamiske skift og fusionerende genrer under en overvejende rocket lyd. Hertil er der endvidere tilsat bl.a. guiro og keyboardgenereret fløjtelyd.

Mest bemærkelsesværdig er dog Andreas Hjertholms vanvittige vokal, som flakser mellem skinger falset, skæggede basdybder, vibrato og vaklende intonation samt en gennemgående, nærmest skabet klang fra et sted langt inde i svælget. Med denne særegne og autonome røst slynger Hjertholm om sig med linjer som »Jeg tror ikke på noget, som mennesket finder på« og »Jeg er et monster i mit mønster«. Teksterne er mere eller mindre abstrakte og indeholder flere spidsfindige vendinger, men det absurde vokaludtryk stjæler for det meste billedet; det er næsten som at være vidne til en eller anden form for galskab.

Når man, om muligt, har vænnet sig lidt til Hjertholms vokal, træder et farverigt og sammenspillet instrumentalt univers frem fra de i alt fire bandmedlemmer. De iderige og til tider rytmisk avancerede arrangementer bærer på en sammenhængende og naturlig måde præg af både spilleglæde og stilmæssig frihed til fornøjelse for lyttere med smag for den slags legesyge.

Mekonium er et spændende debutudspil i kraft af løssluppetheden og den alternative kreativitet, men vokaludskejelserne er desværre ude af proportioner og får glasset til at flyde over for mange gange i løbet af ep’ens fem numre. Overordnet kan det da også være svært at følge Atomfax’ trip, da musikken virker lidt intern og retningsløs. At opleve dem live vil sikkert være stimulerende for det rette publikum og kan forhåbentlig rette fokus mod bandets mest interessante kvaliteter.

★★½☆☆☆

Deltag i debat