Plader

Darkstar: News From Nowhere

Skrevet af Mikkel Arre

Efter debutpladens synthmelankoli har den engelske trio ændret sin lyd radikalt. Nu er musikken let, sfærisk og psykedelisk svajende, og stilskiftet er imponerende velgennemført. Som lytter svømmer man dog ikke væk i samme grad, som Darkstar selv gør det.

To timer inden Darkstar i sommer lod Twitter vide, at bandets andet album var færdigt, tweetede trioen Napoleon-citatet ”geography is destiny”. Selv om kejseren vel tænkte på geopolitik og militærstrategiske muligheder, er der virkelig noget om, at Darkstars musik afspejler det sted, hvor den bliver til.

Debutalbummet North blev skrevet, indspillet og mixet i en lejlighed i London-bydelen Clapton, og dets tunge melankoli genlød af knugende isolation. Opfølgeren, News From Nowhere, er resultatet af, at trioen i næsten et år byttede den hektiske hovedstad ud med et hus på landet i Yorkshire. Her fandt James Young, Aiden Whalley og James Buttery grønne bakkedrag, fossende floder og frem for alt luft og rum til at starte forfra – atter en gang. Ligesom North næsten ingen forbindelse havde til de foregående Darkstar-singler, præsenterer News From Nowhere et helt nyt udtryk, og det var intentionen lige fra starten af arbejdsprocessen. Bandet var nødt til at ”get away from the old melodies and the melancholy sentiment,” som Whalley sagde i et interview sidste sommer.

Den målsætning har trioen levet op til – endda i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at høre, at der er tale om det samme band. Hvor North trak tråde til 80’ernes sortklædte synthpop og havde fremmedgørelse som et centralt tema, er News From Nowhere let, sfærisk og udflydende, og pladen bærer tydeligt præg af følelsen af frigørelse.

Der er ingen tvivl om, hvad Darkstar er frigjort fra – tristessen, London og de allersidste bånd til den efterhånden fjerne fortid som postdubstep-duo – men hvad trioen er frigjort til, er ikke nær så klart. Midt i al den svimlende, psykedeliske hvirvlen kan man i al fald som lytter godt savne lidt mere retning og form. Men måske ved trioen endnu ikke selv, hvor den vil hen med sit nye flimrende, æteriske udtryk?

Den mangel til trods er det ganske imponerende, hvor godt Darkstar lykkes med at vende vrangen totalt ud på deres musik. I selskab med produceren Richard Formbys samling af gamle synthesizere og båndmaskiner væver trioen ringlende klokkemelodier, søsygt svajende klaverakkorder og James Butterys lyse stemme sammen i psykedeliske popsange. Eller rettere: en slags popsange. For ligesom Butterys falset har det med at flyde så meget ud, at ordene ikke kan afkodes, bærer også Darkstars sangskrivning lige så meget præg af opløsning som af opbygning. Ganske karakteristisk toner selv singlen ”Amplified Ease” ud i en ambient tåge, der udfylder hele den sidste tredjedel af nummeret.

Spilledåseklimprende melodisløjfer og bredtfavnende vokalharmonier a la Beach Boys’ mere syrede øjeblikke er gennemgående virkemidler, og den blomsterspraglede eskapisme er sine steder ret så bedårende – ikke mindst i det langstrakte afslutningsnummer “Hold Me Down”, der lyder som et Philip Glass/Brian Eno-samarbejde om at skabe gamelan-ambientpop. Men som helhed bliver News From Nowhere lige rigeligt formløs og flygtig.

Stærkest står “Timeaway” og de yderst Animal Collective-inspirerede “Amplified Ease” og “You Don’t Need a Weatherman”. Her er der hooks, synkoperede beats, stroboskopiske vokalloops og spændingsopbygninger, der giver retning og drive; her er noget, jeg som lytter kan hage mig fast i, så jeg kan tage del i den optimistiske rejse, Darkstar er på gennem de tågede teksturer.

Især første halvdel af pladen har det derimod med at efterlade mig som passiv tilhører. Jeg kan godt høre kvaliteterne, men ikke mærke, at det er vigtigt for hverken Darkstar eller mig. Måske vil News From Nowhere først for alvor give mening, når vi ved, hvor trioens voldsomt foranderlige karriereforløb fører den hen næste gang.

★★★½☆☆

Deltag i debat