Plader

FastPoHolmen: Andas In

Skrevet af Alex Nørregaard

Der er gået musikalsk kluddermor i den på FastPoHolmens andet album. Det er gennemgående legesygt, til tider enormt fængende, men i længden desværre også lidt trættende.

Der er formentlig en del, der er stødt på den første single, “Över” fra dansk/svenske FastPoHolmens andet album, Andas In. Nummeret gik direkte ind på andenpladsen på Det Elektriske Barometer – og med rette. Det er et særdeles vellydende nummer, hvor den velkendte og misundelsesværdige svenske fornemmelse for melodi og melankoli får lov at boltre sig.

Men “Över” stikker i høj grad ud på Andas In, hvor FPH tager lytteren med på tur i orkesterets selvopfundne og –proklamerede genre, skovreggae. Der er tale om en genreblanding af nærved alt, der kan kravle og gå. Rammen er svensk folk og baggrunden farvet af reggae. Lydpaletten kan placeres i et særegent krydsfelt mellem en Beirutsk lyst til at rejse rundt i verdensmusikken, Foals’ skarpe funk og en snert af The Shaolin Afronauts’ afrobeat. Enormt legesygt og med fare for at miste orienteringen.

Pladen åbnes ganske passende med titelnummeret, der fornemt samler hele pladens udtryk og musikalske retninger. Nummeret skifter tema flere gange undervejs, og det musikalske verdenskort bliver i den grad udforsket. Elementer af reggae danner en fin bund, og der tilføjes associationer til afrobeat. Pludselig popper lidt electronica op, samtidig med at nogle fede blæsere undervejs titter frem. Og så er der skam også et kort rapstykke på dansk, hvilket mest af alt virker som et anerkendende nik til dancehallscenen i Danmark.

Som lytter farer man dog enkelte gange vild i orkesterets skovreggae. Hist og her virker det, som om FPH vil for meget og når for lidt. Føromtalte åbningsnummer runder de otte minutter, og det samme gør “Ego”. Begge numre indeholder utvivlsomt fængende elementer, men også kantede overgange. Der mangler en rød tråd til at binde de mange idéer sammen.

Heldigvis fungerer FastPoHolmens blanding mange andre steder. Det kræver dog nogle gennemlytninger, før numre som “Bossan” og “Ungdommen Ler (part 1)” åbner sig op. Førstnævnte sender sammen med “Tron” tankerne hen på Foals’ debutalbum, Antidotes. Her blot med et tydeligt svensk touch, hvor tilgangen er lidt mere afslappet, end englændernes mathrock-formler anviser.

Og så er der som nævnt “Ungdommen Ler (part 1)”, der i den grad lyder af sommer. Det er enormt afslappende og hyggeligt, hvilket ligeledes gælder for “Oss Två”, der byder sig til med akustisk guitar og et catchy fløjteriff.

Som helhed er Andas In en omgang musikalsk kluddermor, der indledningsvis er ganske underholdende i kraft af sit legesyge og til tider fængende udtryk. Men FPH mister simpelthen pusten i løbet af den times tid, som albummet varer. Det bliver lidt for langt og i længden en smule trættende.

Noget siger mig dog, at en stor del af materialet vil vinde indpas live, hvor der er lidt friere tøjler end på en plade. FPH har det tydeligvis bedst uden grænser. Først da kan de for alvor trække vejret.

★★★½☆☆

Deltag i debat