Plader

Hayden: Us Alone

Skrevet af Kaspar Pedersen

Den canadiske alternative singer/songwriter Hayden har efter en kortere pause udgivet sit syvende fuldlængdealbum. Us Alone hedder det, og selvom flere af sangene på direkte vis er skrevet ud fra et personligt ståsted, er der god plads til fordybelse.

Us Alone er den canadiske indiefolkrock-singer/songwriter Haydens syvende fuldlængdealbum siden debuten i 1995. Både musikken og teksterne er fortsat overvejende melankolske og sentimentale. Hayden deler nationalitet med Neil Young og Leonard Cohen, og indflydelsen fra disse ikoner kan høres på Us Alone.

De fleste af sangene har en tung og lidt døsig fornemmelse over sig. Klaver og blød elguitar er gennemgående instrumenter foruden Hammond-orgel, flimrende guitareffekter og ikke mindst synth–temaer, der også i væsentlig grad bærer kompositionerne. Den akustiske guitar er ikke et fremtrædende element, og kun enkelte steder møder man en mundharmonika. Ellers er lydbilledet blødt og elektrisk med en farve og konsistens som varm, tyktflydende ahornsirup, og Haydens lidt hæse barytonvokal forholder sig for det meste roligt og afdæmpet.

Stemningen på Us Alone kan umiddelbart give indtryk af træghed og tungsind, men selvom musikken er mørk, er tekstuniverset ikke som sådan dystert. Tværtimod er det flere steder en reflekterende taknemmelighed, der kommer til udtryk. I “Almost Everything” gennemgår Hayden nærmest selvbiografisk sin musikalske karriere for at nå til erkendelsen af, at musik til stadighed betyder næsten alt for ham. “Rainy Saturday” handler om at have klaret nogle skær i et parforhold, og sangtitlerne “Old Dreams” og “Oh Memory” understreger ligeledes temaet om at stoppe op i livet, se sig tilbage og gøre status. Us Alone har således et direkte personligt fundament, som signalerer, at albummet er en form for comeback.

Et af de stærkeste og mest medrivende numre på albummet er dog den relativt tempofyldte lad-os-glemme-alt-om-i-morgen-sang “Blurry Nights”, hvor Hayden synger duet med sangerinden Lou Canon, så det bliver lidt i stil med danske Alcoholic Faith Mission. Også sidste sang på albummet, “Instructions”, er nævneværdig. Det er en smuk og stemningsfuldt arrangeret ballade, der tilkendegiver Haydens ønsker om sin egen bisættelse til, når den tid kommer.

Us Alone er et behageligt bekendtskab og i øvrigt en udmærket introduktion til Hayden, hvis man ikke kender ham i forvejen. Set i et singer/songwriter-mæssigt perspektiv er der en god dybde i både musikken og produktionen, men på tekstsiden står emnerne i så direkte og personlig relation til Hayden selv, at det for den indlevende lytter kan være begrænsende for albummets holdbarhed.

★★★★☆☆

Deltag i debat