Nyheder

Playliste: My Bloody Valentines vigtigste numre

Foto: PR

Langtfra alle kan huske den røre, som Loveless vakte omkring sin udgivelse. Derfor kan det være svært at forstå det perspektiv, i hvilket My Bloody Valentines nye udspil skal høres. Derfor har vi frembragt en nogenlunde kronologisk gennemgang af den irske kvartets største musikalske landvindinger i gruppens karrieremæssige højdepunkt.

Så kom opfølgeren til det legendariske Loveless-album, MBV, endelig. I 22 år havde My Bloody Valentine holdt musikbranchen tilbage i det uvisse med hensyn til, om de overhovedet ville være i stand til at præstere et værk i albumformat igen. En kold weekendmorgen blev denne tvivl dog gjort til skamme, og MBV kunne pludselig downloades af alle og enhver til den nette pris af cirka 100 kr.

Langtfra alle kan (af gode årsager) huske den røre, som Loveless vakte omkring sin udgivelse. Dette gælder også undertegnede. Derfor kan det være svært at forstå det perspektiv, i hvilket MBV skal høres, og det synes vi på Undertoner er en skam. Derfor har vi frembragt en nogenlunde kronologisk gennemgang af den irske kvartets største musikalske landvindinger i gruppens karrieremæssige højdepunkt mellem Isn’t Anything og netop Loveless.

Ved frembringelsen af en sådan opsamling bliver det dog hurtigt klart, at en adskillelse af de mange fantastiske støjpop-perler er en noget nær umulig opgave. Langt hen ad vejen bliver numrene først noget helt særligt netop i kraft af albumformatet, men lad ikke desto mindre denne liste være en lille teaser for, hvad man kan opleve, hvis man går ud og investerer i de fuldkomne udgivelser. Læn dig således tilbage, og nyd den udvikling, som sker fra, at Colm O’Ciosoigs lilletromme tæsker derudaf på den smålumre “Soft As Snow (But Warm Inside)”, til at Kevin Shields på støjklassikeren “You Made Me Realise” med sin guitar sender elektriske ladninger gennem trommehinderne, før herlighederne på fornem vis sluttes af med den let drømmende “Soon”.

Om skribenten

Joachim Kahr Rasmussen

Biografi:
Min musikalske dannelse blev skyldet ud med regnvandet, der trængte gennem min families garagetag, en sommerdag i mine allerførste leveår. Her stod et af mine forældres sidste vidnesbyrd om et liv på den anden side af ligusterhækkene opmagasineret; en stor pladesamling, der nåede ud i alle afkroge af den alternative musiks verdenskort. Tilbage stod en fad bunke af cd'er med artister som Aqua, Madonna og Michael Jackson - en bunke, som jeg siden har set tilbage på, som mit musikalske ground zero. Herfra er horisonten blevet udvidet skridt for skridt: først var der Eminem, der med sit Slim Shady-alias effektivt fik slået benene væk under både mig og mine venner, og siden var der Red Hot Chili Peppers, der åbnede mine øjne for musik frembragt ved håndkraft.

Det var i forbindelse med fascinationen af sidstnævnte, at jeg i 2007 deltog i min første Roskilde Festival. Anthony Kiedis og resten af slænget fra LA var mit utvetydige formål med festivalen, men da jeg efter fire dage i mudder endnu engang kunne vende hjemad, var disse kun én oplevelse blandt utroligt mange andre, og sidenhen er min musikalske opvækst udelukkende fortsat.

 

Fem favoritalbums:
My Bloody Valentine: Loveless
The Strokes: Is This It?
Palace Music: Viva Last Blues
Mother Sparrow: Have a Heart
Sonic Youth: Goo

Skriv et svar

boeger