Nyheder

Den Sorte Skole klar med længe ventet album

Foto: densorteskole.net

De to nuværende turntablism-fetichister i Den Sorte Skole giver deres nye plade væk på deres hjemmeside fra i aften.

Foto: densorteskole.net

“Vi er sindssygt glade og stolte over resultatet og glæder os enormt til at dele det med jer.”

Dette skrev Den Sorte Skole på deres Facebook-side i onsdags. Efter to år med ekstremt hårdt arbejde er de to lydmagikere Simon Dokkedal og Martin Højland fra dj-kollektivet nu klar med en opfølger til Lektion II. Den nye plade har fået den temmelig oplagte titel Lektion III.

Og ikke nok med det – albummet kan fra i aften klokken 20.00 hentes helt gratis på kollektivets hjemmeside. En glædelig nyhed for tilhængere af kollektivet, der har måttet vente fem år på at høre nye toner, og det lader da også til, at det har været en større opgave at sammenstykke Lektion III. Ikke mindre end 250 numre fra 51 lande er bearbejdet af Den Sorte Skoles lydmaskine, og med udgivelsen følger en mastodontisk booklet, hvori Informations Ralf Christensen introducerer projektet og gennemgår samtlige samplede numre og de teknikker, der er benyttet til at sammensætte det endelige resultat.

Der skulle med andre ord være basis for at bruge et par timer i selskab med Lektion III. Slip din indre musiknørd fri her fra klokken 20 – eller få fingre i pladen, når den udkommer på cd og tredobbelt vinyl.

Om skribenten

Troels Sørensen

Konkurrenceansvarlig for Undertoner
troels@undertoner.dk

Biografi:Jeg var ikke ret gammel, før jeg blev introduceret for henholdsvis Bamse & Kylling og The Beatles. Derfra voksede musikinteressen kolossalt, og i dag er min musiksmag samt min pladesamling stor og bred.
Musik, er for mig, absolut noget af det allerbedste der findes. Jeg elsker at spille musik, læse om musik, høre musik og skrive om musik. Derfor er jeg meget glad for at være en del af Undertoner.

Albums:

Om skribenten

Signe Palsøe

Biografi:Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev en øjenåbner for et større musikalsk univers. Dengang var det især mere sfæriske genrer som indie-/electronica, dreampop, støjrock og shoegazer, der fik spilletid og blev min indgangsvinkel til musikhistorien. I dag hører jeg det meste, selvom jeg nok aldrig kommer til at skrinlægge en yndlingsaversion mod punkens mest letbenede undergenrer og heller ikke lytter til ret meget metal. For øjeblikket er det især ambient, electronica og dubstep, der får spilletid, selvom også hiphop på det seneste er begyndt at fylde mere i pladesamlingen.

Skriv et svar