Konkurrencer

Kom til koncert med Two Door Cinema Club i Amager Bio

Skrevet af Redaktionen

Glem alt om film og levende billeder – det nye sort er levende mennesker. Amager Bio byder den 6. maj indenfor til biografclubbing med nordirske Two Door Cinema Club, og du kan vinde billetter lige her.

Glem alt om film og levende billeder – det nye sort er levende mennesker. Amager Bio byder den 6. maj indenfor til biografclubbing med nordirske Two Door Cinema Club. Vil du være med til at opleve et par yderst sprællende mennesker spille fængende og alternativ pop? Så er det om at holde ud til bunden af siden, hvor du kan deltage i konkurrencen om en gange to billetter til koncerten.

Two Door Cinema Club åbnede for alvor dørene på debutalbummet Tourist Story (2010), der satte gang i humøret og dansegulvet med sin karismatiske blanding af Vampire Weekends energiske guitartemaer, The Wombats’ kompromisløse munterhed, Death Cab for Cuties indiepop og Passion Pits brug af elektroniske effekter. Undertoner kvitterede med fire og et halvt U for »et indiepopalbum, der fænger fra første færd.« Genopfrisk med “Undercover Martyn” og “I Can Talk

Opfølgeren fra 2012, Beacon, fortsatte i samme spor, både hvad angår karakteren og bedømmelsen. Two Door Cinema Club fik igen fire et halvt U og »stor ros for en flot toer, der helt sikkert vil sætte ild under skosålerne hos danseglade indierock-fans verden over endnu en gang.« Du kan få en smagsprøve på de nye toner med musikvideoen til “Sun” øverst på denne side.

Gør dine sko brandsikre og quiz med lige herunder senest den 1. maj.

Vinderen er fundet.