Plader

Pede B: Over askeskyen 2

Skrevet af Maja Hirani

Glem alt om at forbinde Pede B med freestyle og battlerap. For andet år i træk puster han lidt liv i dansk rap med et velskrevent og ambitiøst album.

Det føles, som var det i går, at man havde fået fingrene i Pede B og DJ Noizes seneste plade, Over askeskyen, og det var det næsten også. Det er i hvert fald mindre end et år siden, at Pede B udgav sit fjerde album, men allerede nu er efterfølgeren klar. Lighedstegnene til sidste års album er utallige – positivt! – men Over askeskyen 2 er dog mere ujævnt.

DJ Noize har stadig rigtig godt fat i den kreative sampling af vokalstykker. Der er en del af produktionerne, der bare passer til Pedes flow og historien i den pågældende sang. Eksempelvis er den scratch-drevne førstesingle “Efter imorgen” umådelig lækker, og guitaren danner rammen om den stemning, som Pedes forrygende tekst omfavner.

Så er der “Miss Danmark”, hvor Pede ærligt og smerteligt beretter om en dybt spiseforstyrret kvinde, og om hvordan han helt reelt blev tiltrukket af hendes spinkle krop: »Jeg har set hende sidde og stikke i sin mad / stikke en finger i halsen og virke pisseligeglad / I sengen bad hun mig om at stikke hende en flad / hvilket jeg gjorde, fordi jeg sikkert også har taget skad’«. Ud over at sangen tilføjer en interessant og ofte usagt vinkel på et højaktuelt samfundsproblem, er produktionen en sjov størrelse i dette tilfælde. Egentlig er beatet i sig selv overhovedet ikke rart for øret. Det føles skizofrent, og undervejs er der utallige elementer, der stikker i helt forskellige retninger. Men emnets alvorlige ubehag og Pede Bs måde at flyde helt ind i produktionen med både flow, stemme og levering gør, at sangen ender som en succes.

Ligeledes er den underholdende og betagende historiefortælling i “Møder mig” matchet med et solidt, dramatisk og nakkevridende beat. Der er flere absolut spændende produktioner, heriblandt “Onsdag formiddag” eller “En smule væk”. Fælles for dem er, at de indeholder variation, at elementerne er rigtig afstemt, og at de er både fængende og melodiske fra første lyt.

Når det er sagt, er lider den anden halvdel af pladen under ensformige, flade og anonyme beats: “En ny dag truer” (der desuden bærer et dybt ærgerligt omkvæd) lyder billigt, og “Når det nok” og “Skru op” er ganske simpelt gabende kedelige – og så er der den portion, man nærmest ikke ænser.

Pede B er stærk, når han træder i karakter som fortæller. Det er ikke intelligent fiktion eller abstrakte, metaforiske historier. Det er bare små, personlige hverdagsberetninger, der bliver fortalt med enormt engagement. Det er her, han skriver bedst – også selvom historierne umiddelbart kan virke lidt vage. Målet er konkret, og det er mere vellykket, end når emnerne er lidt svævende. Det kan for eksempel mærkes i “Sig det videre”, “Succes”, “En ny dag truer” og “Afsked”, hvor tekstskrivningen flyver lidt hen over hovedet på én det meste af tiden.

Kvalitetsmæssigt følger Over askeskyen 2 ikke helt i forgængerens fodspor, hvor tracklisten virkede mere helstøbt, gennemarbejdet og komprimeret. 2’eren her kunne sagtens have tålt en mere grundig sortering blandt de 17 numre. Men albummet indeholder lidt til alle, og Pede B har stadig nok strålende momenter til at være en af kongerigets mere interessante rappere.

★★★★☆☆

Deltag i debat