Plader

Bleached: Ride Your Heart

Skrevet af Jonas Sørensen

Bleacheds Ride Your Heart er en forudsigelig, uskyldig, utrolig catchy, harmløs, uinspireret, sjov omgang.

Det tog mig omkring fem sekunder at regne ud, at Bleached er fra The Golden State. Det tog mig en gennemlytning af Ride Your Heart at gennemskue, at der ikke er meget at komme efter, når det gælder variation, originalitet eller lyrisk evne. Bleached består af Jennifer og Jessie Clavin (tidligere medlemmer af Mika Miko), og musikken er garagerock, som du har lært at enten elske eller hade den over de sidste fire års tid.

Tekstuniverset, der synes at udfolde sig på pladen, er essentielt alt, hvad du lærte at elske ved Best Coasts debut. Teenagerkærlighed i sin simpleste og mest elskelige form: »Baby, won’t you please come back to me«, »get out of my mind, boy / you know I think about you all, of the time,« besat, fuldkomment hengivent, men grundlæggende utroligt simpelt, nærmest transcende-

Jeg kan ikke komme på noget som helst interessant at sige om denne her plade. Absolut intet. Al den velfortjente hæder givet til punkrockens grundtanke om ‘3 chords and the truth’; dekonstruktion af konservatoriemusikalsk kompleksitet i 70’ernes prog, kog dit budskab ned til de simpleste former – Occams ragekniv, om du vil. Alt dette er fint, intet problem med det. Det er bare utroligt svært at skrive om.

Er numrene på Ride Your Heart catchy? Fandeme ja, jeg gik rundt og sang “Waiting by the Telephone” en hel dag, og de to skal have en god portion respekt for at være i stand til at fylde deres sange med så mange melodiske hooks, at versene er lige så nemme at huske som omkvædene. Er alle disse hooks stjålet fra andre sange? Ja. Er det et problem?

Ja og nej, i virkeligheden er det svært at komme op med hooks, der er mindeværdige, vi har vel efterhånden tømt den harmoniske godtepose. Fra The Beatles’ perfektion af den simple popsang hen over 80’ernes overgjorte instrumentale hooks og i forhold til denne her plade: Beach Boys’ guldmine af vokalharmonier og Ramones’ simple musik.

Er der noget i vejen med simpel solskinspoppunk? Nej. Er der noget ved Ride Your Heart, der gør den værd at tale om på længere sigt? Nej. Lad der herske ingen tvivl om, at popkraften er til stede, numrene er catchy, det er sødt, det er sjovt, det er harmløst. Det er en musikalsk hamburger: masser af smag, ingen ernæring. Kan jeg fordømme Bleached for at ville have det sjovt og skrive harmløse, hyggelige sange? Nej. Er det meget værd? Nej.

★★★☆☆☆

Lyt til “Next Stop”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/02NextStop.mp3]

Leave a Reply