Koncerter

Cold War Kids, 06.05.13, Pumpehuset, København

Et mandagstræt publikum i Pumpehuset måtte overgive sig til energien fra Cold War Kids. Indierockerne fra Californien leverede en legesyg og uimodståelig koncert og viste endnu en gang, at de er et fremragende liveband.

Umiddelbart var det ikke verdens letteste opgave at løfte for Cold War Kids denne aften i Pumpehuset. Udfordringen var et mandagstræt publikum, som nok var forventningsfuldt summende, men samtidig tynget af sure hverdagspligter tirsdag morgen. »Jeg kan sove til kl. kvart i syv i morgen,« sukkede en kvindelig publikummer til sine veninder, mens vi ventede på hovednavnet. Der var ingen hjælpende hånd fra opvarmningsbandet Milo Greene, som ellers leverede en stilsikker indsats. Med klassisk drømmende indie-folkrock og en kvindelig forsanger med sovekammerøjne, uglet hår og iført noget, der lignede en morgenkåbe, fik jeg mest af alt lyst til at sætte mig ned og blunde et øjeblik efter en lang dag på arbejde.

Med de betingelser kan man kun tage hatten af for Cold War Kids, som endnu en gang viste, hvor fremragende og energisk et liveband, de er. Som en fordrukken kaptajn ved roret svajede forsanger Nathan Willett ud over scenekanten med mikrofonstativet i hånden gennem åbningsnummeret “Loner Phase”, der stammer fra Dear Miss Lonelyhearts, bandets seneste album.

Det gik ikke stille for sig bag forsangeren. Guitarist Dann Gallucci, som tidligere har været en del af Modest Mouse, og bassist Matt Maust stod ikke det samme sted på scenen mere end et par sekunder ad gangen. Der var ingen faste pladser denne aften – eller instrumenter, for den sags skyld. Forskellige former for percussion skiftede hurtigt hænder, blev raslet et par takter og lagt til side igen. Nathan Willet hang skiftevis ind over sit el-orgel eller stod dinglende med sin guitar og store armbevægelser, der understregede teksterne. Matt Mast, som hele tiden var publikumssøgende, stod på et tidspunkt med sin bas i hænderne, fordi remmen i kampens hede var faldet ned fra skulderen. Og Dann Galluccis hofter vrikkede karakteristisk frem og tilbage når han flænsede lydbilledet med uimodståelige vrid på sin forvrængede og knivskarpe guitar.

Og ja, det virkede! Efter de første tre-fire numre havde Cold War Kids spredt energien og  vibrationerne fra scenen ud blandt publikum. Det var svært uimodståeligt og røvhamrende charmerende. Cold War Kids har netop udgivet deres fjerde album og spillet et utal af koncerter, siden det hele sprang i luften tilbage i 2006. Men spilleglæden var tydeligt intakt denne mandag aften i København. Bandet lignede mest af alt ungkvæg, der lige er kommet på græs efter at være opstaldet hen over vinteren. De har spillet på meget større scener og foran mange flere end de 270-280 gæster, der havde løst billet til koncerten i Pumpehuset denne aften. Men Cold War Kids så ud til at befinde sig særdeles godt under de intime og trange forhold, når de kantede sig rundt på scenen, forbi Matt Aveiros trommesæt og ud til publikum.

Kommunikationen på scenen var meget kropslig denne aften. Internt mellem bandmedlemmerne karakteriseret ved kærligt skubberi på og ved en særegen roden i håret på hinanden. I forhold til publikum kom kropsligheden til udtryk ved at lade musikken og vibrationerne fra scenen brede sig til salen uden alt for meget snak. Numrene kom som perler på en snor og Nathan Willet nøjedes med at takke publikum efter hvert nummer og knytte et par ord til enkelte af sangene. Men det kom aldrig til at virke forhastet eller som ‘just another job’.

De 14 numre på sætlisten blev leveret legende og med overbevisende selvsikkerhed. Når vi nu er ved sætlisten, så skal koldkrigsdrengene også roses for en rigtig lækker gang blandede bolsjer. Alle bandets fire album var repræsenteret. Fra debutpladen, Robbers & Cowards, blev publikum forkælet med “Robidoux”, “Hang Me Up to Dry”, “We Used to Vacation” og “Hospital Beds”. Fra to’eren, Loyalty to Loyalty, spillede bandet “I’ve Seen Enough” og “Relief”. Tredje album, Mine Is Yours, var repræsenteret ved “Royal Blue”. Fra det seneste udspil i år, Dear Miss Lonelyhearts, var hele fem sange kommet med: “Loner Phase”, “Miracle Mile”, “Fear and Trembling”, “Jailbirds” og “Tuxedos”. Derudover havde “Audience of One” fra ep’en Behave Yourself fået plads på sætlisten.

Der er ikke noget at sige til, at Cold War Kids gerne ville præsentere deres nye materiale for det danske publikum. »Our record was released a couple of weeks ago. So we’re going to play some of the new songs as well,« sagde Nathan Willett inden trommeslager Matt Aveiro indledte “Jailbirds”, som aftenens syvende nummer. Det var dog især gamle kendinge som “I’ve Seen Enough” og “Rubidoux”, der satte ekstra bevægelse i publikum. Og da “Hang Me Up to Dry” fyldte Pumpehuset med den tykke lyd af Matt Maust basintro, havde de fleste vist glemt, at de skulle tidligt op dagen efter. Med insisterende klapsalver fra et enigt publikum lykkedes det at lokke Cold War Kids tilbage på scenen. Tre ekstranumre blev det til. Et velvalgt punktum blev sat med nummeret “Saint John”, som sendte publikum syngende ud i forårsnatten med fornyet energi.

★★★★★☆

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Deltag i debat