Plader

Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig

Det moderne Sveriges nationalskjald, Håkan Hellström, er pladeaktuel for syvende gang. Det nyeste skud på stammen hedder Det kommer aldrig va över for mig og er en traditionel poprockplade, der tematisk kredser om livets gang, om døden, der kommer til os alle – og sidst og selvfølgeligt: kärleken.

Det kommer aldrig til at være slut for mig. Sådan lyder den tragisk-ironiske titel på Håkan Hellstrøms syvende studiealbum i fordansket form. Og således er tonen lagt og scenen sat til en af den svenske rockskjalds mere modne udgivelser – ikke kun lyrisk, men også musikalsk.

Hellströms vej mod stjernerne startede allerede i 2000 med singlen “Känn ingen sorg for mig Göteborg” fra albummet af samme navn. Balladen forenede i bedste The Smiths-stil både no regrets og nothing but regrets med en indierocklyd, som ellers var forbeholdt engelsksprogede bands. Jeg tør godt vædde på, at mangen 00’er-teenager har været forelsket/elsket/grædt/følt sig misforstået/… til lyden af den kønne, mørkhårede svenske sanger, for hvem Göteborg ikke skulle sørge.

Meget er sket på 13 år. Den ene storsælgende plade efter den anden er blevet spyttet ud med ganske få års mellemrum. Hellström blev allemandseje, og den øgede opmærksomhed om hans musik medførte blandt andet beskyldninger om plagiat af alt fra Morrissey til Andrew Lloyd Webber.

Ingen tvivl om, at Hellström gør flittigt brug af referencer. Også på Det kommer aldrig va över för mig. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om Hellström somme tider er gået over grænsen mellem inspiration og kopi, men for mig at se bruger han på den aktuelle plade referencerne med respekt for deres ophav. Og synes man, som jeg, at referencerne som regel bare fungerer som underholdende indslag i musikken, vil man nok glæde sig over de små hentydninger og hommages til bl.a. Lou Reed, Eagles og Fleetwood Mac – lyt og find selv flere!

Mange ting er, som de plejer på Hellströms nyeste skive. Det er stadig kärleken, der fylder i tekstuniverset, og der er stadig et strejf af svenskhed at fornemme i lette strygerpassager og viseinspirerede ballader. Et fornemt eksempel er pladens sidste nummer, “Det tog så lång tid att bli ung”, hvis fantastiske tekst i sig selv fortjener et lyt.

Selvom Håkan Hellström ikke har foretaget markante stilskift på sin nye plade, er det dog alligevel, som om noget har ændret sig i grundtonen. Og mon ikke det er menneskets evige rejsekammerat, Tiden, der spiller ind her: Hellström er blevet ældre. Det høres.

DKAVÖFM møder vi klart en moden Håkan Hellström, der har fundet sin lyd og fundet sig til ro i den. Den unge, rastløse Håkan med den forvrængede, insisterende vokal er trådt i baggrunden og giver plads til en mere reflekterende, tilbagelænet version af den svenske sanger. Der er mere 80’er-rock end 00’er-indierock over det aktuelle lydbillede og mere stabilitet end dynamik numrene imellem.

DKAVÖFM er altså en poprockplade i helt traditionel forstand og måske et af Håkan Hellströms mest stabile albums. Pladen hænger godt sammen, og intet stritter eller irriterer øret (det skulle da lige være tøsekoret på “När lyktorna tänds” og “Livets teater”). Lavpunkterne har fået et løft. Til gengæld er højdepunkterne også tilsvarende udjævnet.

Personligt vil jeg nok foretrække den tidlige Hellströms hektiske overskud af energi og legesyge tilgang til musikken. Sammenlign et nummer som “En vän med en bil” fra Känn ingen sorg for mig Göteborg med DKAVÖFM-førstesinglen “Det kommer aldrig va över för mig”, og forskellen vil træde tydeligt frem.

Håkan Hellströms store fanbase i både Sverige og udlandet vil sikkert tage pladen til sig uden problemer. Jeg får ikke sommerfugle i maven over den endnu, men dermed ikke sagt, at den ikke også med tiden kan vokse sig ind i mit hjerte. DKAVÖFM er i sig selv et bevis på, at lidt af hvert kan ske over tid.

Jeg vil slutte med at citere det førnævnte afslutningsnummer ”Det tog så lång tid att bli ung”, fordi det i den grad fortjener at få det sidste ord, når mine egne løber tør.

»Eva, upp går solen, så säker på sig själv
Når våren får dig att bryta samman, tänk på når vi var tilsammans
Eva, vet inte vad jag försöker saga, så bara lyssna på stråkarna.«

★★★★☆☆

Deltag i debat