Nyheder

Solbrud og Eldjudnir spiller koncerter på Beta

Torsdag d. 30. maj lægger det københavnske black metal-band Solbrud vejen forbi spillestedet Beta, hvor de spiller med danske Eldjudnir.

Black metal-bandet Solbrud tordner frem på den danske musikscene. I 2011 spillede kvartetten på metalfestivalen Copenhell, og sidste sommer udsendte de deres roste, selvbetitlede debutalbum, som Undertoners Klaus Thodsen gav 4,5 U’er og bl.a. skrev følgende om:

»Lyduniverset giver lytteren alle de underliggende følelser, man finder på et rigtig fedt black metal-album: en meget indelukket og klaustrofobisk følelse midt i de tordnende metalomgivelser, der kan skabe mørkerædsel for sarte nerver.«

Albummet spandt blandt andet en nominering til musikkritikernes Steppeulv-pris, og til sommer spiller de så på Roskilde.

Stilen er klassisk black metal a la norske ikoner som Emperor, Burzum og Mayhem, men med undertoner af nyere navne som Wolves in the Throne Rooms tætte forhold til naturens skyggesider. Det fremgår også af sangtitler som ”Dødemandsbjerget” og ”Skyggeriget”.

Solbrud er i gang med at forberede materiale til deres næste album, så man kan formentlig også forvente nye numre til koncerten.

Sammen med Solbrud optræder artsfællerne Eldjudnir, der spiller atmosfærisk black metal, og som ligeledes debuterede sidste år med Angrboða – formentlig opkaldt efter Lokes elskerinde i Nordisk mytologi. Navnet kan oversættes direkte til “den, der bringer sorg”.

Billetterne koster ikke mere end 60 kroner og kan købes her.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar