Plader

The Shaking Sensations: Start Stop Worrying

Skrevet af Klaus Thodsen

Halvandet år efter deres debut er københavnske The Shaking Sensations tilbage med opfølgeren, der kun i perioder er på højde med sin forgænger.

For lidt over halvandet år siden var jeg svært godt tilfreds med The Shaking Sensations‘ mere end overbevisende debutplade, East of Youth. Siden havde jeg fornøjelsen af at opleve en ligeledes overbevisende koncert fra de københavnske postrockere til sidste års Postfest i Aarhus, og mine forventninger til den nye plade, Start Stop Worrying, var derfor i højeste gear.

“Rocket Summer” hedder nummeret, der sætter denne plade i gang, og den starter præcis dér, hvor forgængeren sluttede. På sin vis er det meget fedt, men også lidt bekymrende, da det hele næsten passer lidt for godt til East of Youth. De to guitarers samspil og trommerne, der langsommeligt dunker nedenunder, vækker gode, men meget bekendte minder.

Faktisk skal vi hen mod slutningen på pladens andet nummer, “We Ourselves Alone”, før der for alvor begynder at ske noget spændende. Her er det, som om det foregående kvarters tålmodige opbygning og nedbrydning langt om længe bliver forløst; guitaren bliver endelig knastør og kraftfuld, og der bliver for alvor hamret igennem i de to trommesæt.

Netop de to trommesæt, hvilket jo i sig selv er lidt af et særsyn, spiller en forbavsende passiv rolle på Start Stop Worrying. Man fornemmer tydeligt, at de er der begge to, men man sidder samtidig tilbage med en følelse af, at man savner dem. Personligt slæber jeg mig igennem et nummer som “Gild the Lily”, der for mig fremstår lidt rigeligt som et fyldnummer, der ikke vil mig det helt store. Lige dér, med to skæringer tilbage på pladen, har jeg brug for, der snart sker noget virkelig opløftende.

“Ravelin” gør ikke meget væsen af sig i indledningen, men alligevel lytter jeg pludselig lidt mere efter. Opbygningen er klassisk The Shaking Sensations: Alt er behageligt og bekendt, men man kan ligesom fornemme, at der er noget under opsejling. Det hele er mere levende og ikke så tungt og slæbende som tidligere på pladen. Begge trommesæt er med helt fremme, med ét bliver guitaren tung og forvreden, og “Ravelin” bryder ud i en ren Caspian’sk lydmur af forvrænget rock og shoegazing. Det er præcis, hvad jeg har ventet på, og det vil virkelig være en underdrivelse at sige, det er den bedste passage på hele Start Stop Worrying. Pludselig – og alt for tidligt – dør nummeret dog ud, og hele herligheden har kun varet i omkring halvandet minut.

Desværre er det på sin vis meget sigende for Start Stop Worrying som helhed. Flere gange er de dele af numrene, der fanger mig allermest, og som jeg helst vil høre fortsætte den næste time, det afsluttende minut til halvandet. De langsomme opbygninger af numrene, tempoet, der stiger helt stille for hvert slag i trommen, fanger mig og holder mig fast, men når det hele så bryder ud i lys lue, føles det, som om luften meget hurtigt går af ballonen. “Heavy Entity”, der afslutter pladen, følger nøjagtig samme mønster. Igen er det fedt og dragende hele vejen, men da det hele mod slutningen synes at gå op i en højere enhed, ruller displayet faretruende tæt på 10:25, og man indser, at vi heller ikke når den store forløsning denne gang.

★★★½☆☆

Deltag i debat