Konkurrencer

Vind Monogram #07-14

De er flotte, de to dobbelt-vinyler, der udgår de seneste otte numre i Radio 24syvs Monogram-serie. Vind hele møllen her.
Skrevet af Redaktionen

Radioprogrammet 24syv Monogram skaber unikke vinyler med danske kunstnere. Undertoner har fået fingrene i Monogram #07-14, og vi kan ikke vente med at dele dem med … måske dig?

De er flotte, de to dobbelt-vinyler, der udgår de seneste otte numre i Radio 24syvs Monogram-serie. Vind hele møllen her.

Har du oplevet at sidde og lytte til et virkelig lækkert livenummer i radioen og ærgre dig over ikke at kunne beholde det til evigt eje? Fortvivl ikke. Radioprogrammet 24syv Monogram og vi på Undertoner vil gerne hjælpe dig på vej til at kunne opleve danske talenter folde sig ud på slap line hjemme i dine højtalere. Det gør vi ved at udlodde  to smukke dobbelt-lp’er til én heldig vinder med liveindspilningerne Monogram #07-14, der indeholder musik af blandt andet Teitur, Darkness Falls, Jonas Breum og Hannah Schneider.

Til de af jer, der ikke har surfet på 24syvs radiobølger, kan vi fortælle, at Monogram både er navnet på et samtale-musikprogram og en række vinylplader, der er indspillet i studiet. Hver musiker har haft én dag til at indspille tre sange, som er optaget direkte ned på vinyl i ét samlet take. Tre numre på en hel dag? Det må da være en smal sag at få det til at lyde godt. Og så alligevel, for det er ikke numre, som kunstnerne kender til døde, der ender på Monograms vinyler. Hver artist har nemlig fået til opgave at indspille et covernummer af en anden artist, lave et retake på eget repertoire og komponere et helt nyt 24syv Monogram-nummer.

Og hvad er så hensigten med denne kunstneriske styrkeprøve? Jo, det er i følge Monogram at mindske afstanden mellem kunstner og lytter. Derfor kan du også både se indspilningerne og høre radioprogrammet bag på Monograms hjemmeside.

Og nu til spørgsmålet der kan få disse to perler til at ende på dørtrinnet hos én heldig vinder. Husk at deltage senest den 26. maj.

Vinderne er fundet.