Artikler

Afrikanske vibrationer – Jacob Kirkegaards etiopiske lydlandskaber

Skrevet af Andreas Hansen

»Den primære lyd af Etiopien i mine ører er et fjernt beat af den ortodokse tromme. Du hører det, når du rejser gennem landskaberne. Når du er stille ….. hører du rytmen i det fjerne … Etiopiens puls«, fortæller lydkunstner Jacob Kirkegaard.

På optagelse i Etiopiens hovestad Addis. Foto: Naode Lemma

Artiklen nedenfor er den anden i en række af artikler, som Undertoner bringer i samarbejde med bloggen Addis Rumble. Addis Rumble er en blog om afrikansk musik, kunst og kultur drevet af to danskere bosat i Nairobi. Nedenfor finder du deres interview med lydkunstneren Jacob Kirkegaard.

———————————————————————————————————————————————————–

Jacob Kirkegaard besøgte Etiopien første gang i 2010, hvor han optog Ears of the Other. I 2012 vendte han tilbage i selskab med den franske filmskaber Vincent Moon (som vi for nyligt interviewede). Vi spurgte Jacob, hvad han særligt lytter efter, når han kommer til en ny destination og hvad det er, der gør Etiopien til et helt særligt sted at udforske for en lydkunstner.

Nogle af dine mest berømte værker er optagelser af lyden af ​​sand i Omans ørken, af islandske gejsere eller tomme Tjernobyl-landsbyer. Dine optagelser i Etiopien er af mennesker, sangere, et cirkus osv. Hvad fik dig til at fokusere på mere ’’menneskelige’’ lyde i Etiopien?

»Jeg er generelt interesseret i at udforske lyd fra andre sider, end den måde vi umiddelbart hører det. At stille spørgsmålstegn ved de lyde, vi hører. Måske lyder de slet ikke, som vi først hører dem. Måske kan lyde fortælle os noget andet, end hvad vi forventer at høre. Sådan lidt ligesom det kæmpen i Twin Peaks fortæller Agent Cooper i en drøm: “The owls are not what they seem.”«

Gamo-sangere. Foto: Jacob Kierkegaard

»Min interesse i at udforske lyden af ​​Etiopien var først motiveret af den manglende viden om Afrika, som mange nordeuropæere har. Hvis vi fx ønsker at finde ud af noget om Etiopien, så googler vi det. Og hvad finder vi så? Tekst og billeder. Men hvordan lyder Etiopien? Kan det at lytte til et sted afsløre noget og give os en viden, som vi ikke kan opnå gennem tekst og billeder?«

Du har arbejdet mange forskellige steder i verden. Hvorfor var Etiopien et særligt sted for dig at optage?

»Etiopien er måske det mest ‘dybe’ sted, jeg nogensinde har besøgt. Med dyb mener jeg mangesidet og overraskende. Den kristne ortodokse kirke er meget gammel, og der er så mange forskellige stammer med forskellige kulturer i Etiopien. Samtidig har jeg altid følt mig meget positivt modtaget i Etiopien.«

»Det er som om, jeg bare kan dykke ned i det og kommunikere med etiopiere. Jeg har mødt både musikere, cirkusfolk, stålarbejdere, Lalibelocc (afrikansk sangtradition, som efter sigende skulle have healende egenskaber, red.) sangere, bønder, fotografer, præster og skopudsere, og jeg føler stadig, at mine ører har så meget mere at udforske. Etiopien har så mange overraskelser at tilbyde det nysgerrige øre.«

Hvad lytter du særligt efter, når du ankommer til en ny destination?

»Normalt er det noget, der fanger min opmærksomhed. Jeg hører en historie om et spændende fænomen som f.eks. “det syngende sand” i ørkenen i Oman. Navnet alene udløser så mange lyde i mit hoved, og hvis jeg bliver tilstrækkelig inspireret, så rejser jeg dertil med mine mikrofoner. Men når jeg ankommer til et sted, forsøger jeg altid at være så åben som muligt og så vidt muligt befri mig selv fra fordomme og forventninger til, hvad jeg gerne vil finde. Jeg ved, at jeg kun vil opdage noget interessant, hvis jeg giver slip, åbner op, trækker vejret sammen med verden og ikke er for stædig efter, hvad jeg ønsker at finde. Det er en vigtig balance. Jeg ser ikke mig selv som en dirigent eller komponist, men mere som en lydkollaboratør.«

Du besøgte Etiopien første gang i 2010, hvor du optog Ears of the Other. Hvilke forventninger havde du, da du vendte tilbage i 2012?

»Ears of the Other blev skabt ud fra en nysgerrighed efter at høre, hvad etiopierne hører med deres ører. Som en udlænding hører du altid et nyt sted anderledes, end de lokale gør. Måske hører du ting, som lokalbefolkningen har hørt hver dag i hele deres liv og derfor ikke er opmærksomme på længere. Eller måske er der lyde, du ikke kan høre, fordi du ikke har lært at forstå betydningen af ​​dem. Derfor spurgte jeg etiopierne, hvilke lyde de fandt karakteristiske for deres hverdag. Jeg ønskede at vide, hvilke lyde de var opmærksomme på, og hvad lyden af Etiopien er for dem. Vi optog så lydene sammen: En kaffeceremoni, morgenbønnen, børns stemmer, fuglen i træet eller hyænemanden i Harar.«

Jacob Kierkegaard og Vincent Moon

»Min ven Tadesse introducerede mig på et tidspunkt til en genbrugsplads på Merkato, Addis Ababa’s store marked. Jeg blev blæst helt omkuld af stedet. Da jeg vendte tilbage til Addis, ville jeg lave et portræt af dette specifikke sted, hvor de omformede olietønder. Alle tøndernes klange og jernstykker fik det til at lyde som et gigantisk percussionorkester for mig!«

»Jeg introducerede Vincent til stedet, foreslog ham at vi lavede et portræt på stedet, og vi besluttede at tilbringe en hel dag der. Fra før solopgang til aften. Ud over det fantastiske lydlandskab på dette sted blev jeg utroligt bevæget af den venlighed, sammenhængskraft og solidaritet der eksisterende blandt de mennesker, der bor og arbejder der. En stor vidunderlig familie.«

Et af dine mest specielle værker fra Etiopien er med Tilahun, en sanger af Lalibelocc traditionen. Hvordan fandt du frem til ham?

»Vincent og jeg blev begge meget interesserede i Lalibelocc traditionen ud fra de historier, vi hørte i Etiopien. Alle sagde forskellige ting. Nogle hævdede, at folk var bange for dem og andre sagde, at de havde en vis form for magi. Det eneste der var sikkert var, at de kunne synge! Så vi satte os for at finde en. Vi gik bogstavelig talt ind i et område i Addis, som vi havde hørt var et sted, hvor Lalibelocc sangere holdt til, og spurgte nogle mennesker på gaden. De fleste mennesker troede, vi ønskede at gå til Lalibela. Men vi var meget heldige at komme i kontakt med Tilahun.«

Tilahun, Jacob og Vincent

»Han tog os med på en af ​​sine ture gennem Addis før solopgang. Det var helt mørkt, da vi gik gennem de blæsende gader. Han valgte et hus og begyndte at synge. Hundene gøede som gale, og jeg blev lidt bange for, hvad naboerne ville gøre, når han vækkede dem med sin kraftfulde sang. Men folk virkede glade og gav ham penge, hvorefter han velsignede dem. Tilahun er en af ​​de mest specielle og varme personer, jeg mødte i Etiopien. Han fortalte os, at hans sang aldrig var blevet ordentlig optaget. Så jeg tilbød at lave en privat optagelse af ham.«

Hvordan lyder Etiopien for dig? Kan du beskrive to eller tre forskellige lydbilleder, som minder dig om Etiopien?

»Etiopien lyder delikat, hypnotiserende og tidløst for mig. De fine lyde af en dal, hvor du kan høre koklokker, fugle, stemmer og bøn i det fjerne. Den primære lyd af Etiopien i mine ører er et fjernt beat af den ortodokse tromme. Du hører det, når du rejser gennem landskaberne. Når du er stille ….. hører du rytmen i det fjerne … Etiopiens puls. Det er forførende. Og frem for alt så befinder Etiopien sig på mange måder i sin egen tid. Det er ikke bare deres kalender, der er anderledes end resten af verdens. Etiopien lyder og dufter som en anden tid. En ukendt og fascinerende fortid, fremtid og nutid.«

Deltag i debat