Koncerter

Arctic Monkeys, 16.06.13, NorthSide Festival, Aarhus

Skrevet af Daniel Niebuhr

Det var en hitparade kørt hjem på rutinen, der mødte publikum søndag aften, da Arctic Monkeys levede op til forventningerne med en koncert, der viste Sheffield-drengene som et yderst velspillende liveband med et solidt bagkatalog.

Fotos: Morten Rygaard / NorthSide

Allerede lang tid før de gik på, lød der taktfaste tilråb mod scenen fra den overraskende store folkemængde, der ventede på aftenens sidste koncert på Blå Scene. »Arctic, klap-klap-klap, Monkeys, klap-klap-klap,« lød det, som hvis vi havde været på et hvilket som helst tilfældigt, middelstort fodboldstadion. Sheffield-drengene i Arctic Monkeys havde fået en helt igennem fantastisk placering i programmet midt i søndagens primetime, og med et publikum, der allerede længe inden koncertens start virkede i topform, var der lagt op til lidt af en folkefest i Aarhus denne aften.

Heldigvis lod briterne også til at være klar over netop dette, og det var da også en sand hitparade, der blev leveret fra scenekanten, da først vi for alvor kom i gang. For hvis man så bort fra åbningsnummeret “Do I Wanna Know?”, der højst sandsynligt også er at finde på bandets femte studiealbum, som ifølge Alex Turner udkommer til efteråret, blev den første halve time i selskab med Arctic Monkeys et glimrende billede på, netop hvor indbydende og alsidigt et bagkatalog, bandet råder over.

Vi kom hele vejen rundt om de fire foreløbige udgivelser, hvor blandt andet den seneste, Suck It and See, gav os dennes titelnummer samt “Don’t Sit Down, ‘Cause I’ve Moved Your Chair”, mens den fænomenale debutplade fra 2006 med den i anmeldelsesøjemed alt for lange titel både havde “Fake Tales of San Fransisco”, “A View from the Afternoon” og gennembrudshittet “I Bet You Look Good on the Dancefloor” med.

Forrest stod så førnævnte Alex Turner, der en halvsen søndag aften havde overtaget den rolle som Mr. Cool, som Nick Cave om nogen havde påtaget sig dagen forinden. Påklædt i bedste rockabilly-stil svingede han sin imaginære dirigentstok og førte an i den helt igennem professionelle og tighte opvisning – omend mange af numrene blev fremført i et væsentligt lavere tempo end deres respektive originalindspilninger – og der var ikke det øjeblik, hvor man ikke følte sig godt underholdt.

Selv da den akustiske guitar blev hevet frem, og bandet gav os en håndfuld mere stille numre i form af først “Cornerstone”, dernæst “Suck It and See” og til sidst “Mad Sounds”, virkede det som et naturligt afbræk fra de mere hårde kompositioner, der blandt andet også talte Matt Helders’ fandenivoldske trommespil på “Brianstorm” samt kvartettens seneste singleudspil med den unødvendigt sms-agtige titel “R U Mine?”.

Som koncerten skred frem var det dog tydeligt at se, at der for briternes vedkommende blev kørt meget på rutinen, hvor der ikke blev plads til særlig mange musikalske overraskelser. Men det lod på ingen måde til at røre publikum, som øjensynligt trak på de absolut sidste kræfter efter en lang festivalweekend i Aarhus, der havde budt på mere end 30 timers musik. Selv havde jeg helt svært ved at finde ud af, hvor denne uopbrugte energi kunne komme fra, mens publikum og band i fællesskab leverede et pragteksempel på en vellykket festivaloplevelse. Selv det engelske flag blev hevet frem foran Blå Scene, og kontrasten var stor i forhold til sidste gang, den fane kom til syne lige netop der, hvilket bestemt ikke var en succeshistorie.

Til slut akkompagnerede “When the Sun Goes Down” passende solnedgangen, mens lyden indledningsvis røg til det første af aftenens to ekstranumre, “Flourescent Adolescent”. Selvom bandet fortsatte nummeret på trods af den manglende lyd, og publikum gjorde sit bedste for at skråle med på lyrikken i første vers, viste Turner sig efterfølgende som en ægte crowdpleaser og besluttede sig for at starte nummeret helt forfra, da lyden endelig strømmede ud over festivalpladsen igen.

Ligesom på gruppens anden udgivelse, Favourite Worst Nightmare, lukkede og slukkede “505” for denne gang, og Arctic Monkeys kom, så og sejrede efter en gennemført koncertoplevelse, der måske var rutinepræget og lidt forudsigelig, men alligevel stod som et af festivalens højdepunkter – præcis som man på forhånd havde håbet på fra de fire Sheffield-drenge. Tak for det.

★★★★★☆

3 kommentarer

  • Hej venner, den sang som i kalder “Brainstorm” hedder i virkeligheden “Brianstorm”

  • Den med “Brianstorm” var min skyld. Jeg kender ikke nummeret på forhånd og troede, at Daniel havde lavet en tastefejl midt i NorthSide-tømmermændene ;)
    Mvh Camilla, koncertredaktør.

Deltag i debat