Nyheder

Lyt til førstesinglen fra Jack Johnsons kommende album

I de sidste tre år har der været meget stille omkring den hawaiianske folkpop-kunstner Jack Johnson. Nu er manden dog langt om længe på vej med et nyt album, hvorfra du kan få et smuglyt på førstesinglen “I Got You”.


I de sidste tre år har der været meget stille omkring den hawaiianske folkpop-kunstner Jack Johnson, men nu har han langt om længe annonceret et splinternyt album med en dertil hørende førstesingle. Amerikanerens sjette studiealbum har fået den meget Jack Johnson’ske titel From Here to Now to You.
Albummet har release den 17. september, men allerede nu er det muligt med en smagsprøve på Johnsons nye musik. Lyt til albummets førstesingle “I Got You” nedenfor.

Jack Johnson er en sjælden gæst i Danmark og har kun optrådt en gang i landet. Det var tilbage på Roskilde Festival i 2010, hvor Undertoner var på stedet og kvitterede med fire U’er.

Hawaiianeren slog for alvor igennem i 2005 med albummet In Between Dreams, som indeholdt hits som “Better Together”, “Banana Pancakes” og “Sitting, Waiting, Wishing”.

Chill out til “I Got You”:

 

Om skribenten

Troels Sørensen

Konkurrenceansvarlig for Undertoner
troels@undertoner.dk

Biografi:Jeg var ikke ret gammel, før jeg blev introduceret for henholdsvis Bamse & Kylling og The Beatles. Derfra voksede musikinteressen kolossalt, og i dag er min musiksmag samt min pladesamling stor og bred.
Musik, er for mig, absolut noget af det allerbedste der findes. Jeg elsker at spille musik, læse om musik, høre musik og skrive om musik. Derfor er jeg meget glad for at være en del af Undertoner.

Albums:

Skriv et svar

boeger