Koncerter

Trentemøller, 15.06.13, NorthSide Festival, Aarhus

Skrevet af Daniel Niebuhr

Trentemøllers natteoptræden var det punktum, der skulle sættes for lørdagen på NorthSide. Nye numre fik lov til at lægge ud, mens gamle favoritter fik lov til at fuldende festen foran et ellevildt publikum.

Fotos: Morten Rygaard / NorthSide

Hvis der nogensinde var nogen tvivl om, hvad Anders Trentemøller rent musikalsk står for, så beviste han det så sandelig lørdag nat, da han lukkede og slukkede for andendagen på NorthSide Festival. På forhånd – eller i hvert fald i kvarteret op til – summede det af forventning til aftenens optræden. Ikke mindst chancen for at få en forsmag på Trentemøllers tredje studiealbum, der udkommer til november, og som samtidig er en af de mest ventede, elektroniske udgivelser herhjemme, lod til at blive vægtet meget højt blandt de mange fremmødte, og de blev i hvert fald ikke skuffede.

Med sig havde nu 40-årige Anders Trentemøller en habil gruppe musikere, som gjorde sit bedste for at akkompagnere de elektroniske lydflader fra hovedpersonens pult midt på scenen. Dog blev der lagt relativt stille ud med netop et nyt nummer, som lod sig bygge op i overraskende lang tid – sådan føltes det i al fald på publikum, der indledningsvis lod til at have svært ved at finde det rette ben at stå på. Men de tålmodige blev med tiden belønnet, da meget af det nye og ukendte materiale fulgte samme recept med en forholdsvis minimalistisk første halvdel for mod slutningen at kulminere til noget mere energisk og dansevenligt.

”Miss You” blev derimod koncertens helt store vendepunkt. Hvor aftenens centrale figur lagde ud med de velkendte xylofontoner, mens resten af bandet havde forladt scenen, og som en slags stilhed før stormen tog de drømmende lydflader energiniveauet en del ned, før nummeret gled over i endnu en nyt nummer, der fulgte sine medkompositioner fra den kommende plade meget godt.

Dermed havde vi alle fået et velfortjent ophold i dansefesten, før der blevet spillet for til den massive og hårdtslående “Vamp”, hvor publikum blev omdannet til én synkron hoppende masse i takt med de heftige trommerytmer, og så var der kun én vej tilbage for både koncerten og stemningen blandt publikum – og det var opad.

Derfor var det vel også kun retfærdigt, at det blev Trentemøllers vel nok største hit “Moan”, der fik lov til at fortsætte festen. Til lejligheden havde de Josephine Philip med på gæstevokal. Hende kender man måske fra dengang, hun delte mikrofon i JaConfetti med nummerets oprindelige vokalist, Ane Trolle. Og hvis man syntes, at der var knald på momentet forinden, blev det kun overgået til denne publikumsfavorit, hvor Philip desuden agerede lidt for overgearet motivator for den ellevilde masse.

Koncerten kulminerede med ”Silver Surfer, Ghost Rider Go!!!”, hvis surfguitar lagde an til lørdagens afsluttende klimaks – og hvilket klimaks. Hvis det ikke havde været for henvisningerne på storskærmene, kunne man godt have frygtet for enkelte individers sikkerhed, for det var uden tvivl festivalens største og mest fantastiske rodebutik af legemsdele i bevægelse, der fandt sted i netop disse hæsblæsende sekunder.

Trentemøllers optræden var det punktum, der var nødvendigt at sætte for lørdagen på NorthSide Festival. Han havde dog 20 minutter tilbage ved koncertens afslutning, som han desværre ikke valgte at gøre brug af. En stor del af de fremmødte valgte at følge op på dette med buhen og piften, hvilket jeg synes er usandsynlig dårlig stil, også selvom jeg sagtens kunne have brugt mere tid i selskab med Trentemøller. For det kunne umuligt have gået galt, den afsluttende tredjedel taget i betragtning. Men vi måtte tage takke med, hvad vi nu en gang fik – og det var bestemt heller ikke værst.

★★★★★☆

Deltag i debat