Plader

Trepac: Nye toner

Skrevet af Maja Hirani

Rapperens andet solo-album er mere varierende, mere opløftende, men også en anelse mere ustabilt end forgængeren. Men hvis du endelig skal høre dansk rap – hvilket du selvfølgelig skal – så lad det være Trepac.

Trepacs debutalbum fra 2011 blæste folk omkuld. Albummets dybt depressive formel var både effektivt og forbavsende, da det sendte undertegnede i flere ugers intens og betagende Fatamorgana-trance. Det var kort sagt den slags plade, der kunne mærkes helt ind i knoglerne, og det er den fortsat. Nu er rapperen så ude med endnu en plade, og formlen er som forventeligt en lidt anden.

Nye toner virker ikke til at have samme ambitioner som Fatamorgana, men den giver Trepac plads til at udforske egne evner. Albummet starter med den gyngende Lars Da Fari-producerede banger “Beskidt rådden rimer”, hvor Trepac flower, som om han for første gang i en levealder får mundkurven sådan rigtig af. Lyrisk er nummeret dog under niveau, i forhold til hvad man før har hørt ham præstere: »De spørger hvordan jeg gør / for de kan ikke rør’ det / MC Hammer / De snakker penge og damer / de er flere længder bag mig / branchen stinker, det’ på tide at lufte ud / ventilator,« lyder det. Men Trepac har på hele pladen en konstant sammenbidt og kølig levering, og det er lige før, at det til hver en tid kan redde selv de tarveligste linjer.

Nye toner beviser han, at han ikke nødvendigvis behøver at rappe i et stramt og fokuseret tekstmæssigt univers, som han gjorde på Fatamorgana: Han er stadig en fornøjelse at lægge øre til. Emnevalgene spænder bredt, og der er så godt som ingen rød tråd. Mens han i “Tys tys” og “Kassen stemmer” går i rollen som ludfattig, dedikeret undergrundrapper (et tema, som undertegnede efterhånden er temmelig træt af), byder “En god dag at dø”, “Dybt vand” og “Ham og hende” på eftertænksomme, velskrevne og dybtfølte linjer.

På “Mærsk” skruer han og kollegaen Rasmus Modsat op for aggressiviteten og går – med lettere akavede overlapninger – i flæsket på Mærsk: »Alle døre åbner sig for industriens talerør / deres magt er uanet / så mens landet sover, overtager de landet, laver finanslov og you name it.« Igen er det ikke videre mindblowing tekstskrivning, og særligt dét nummer skiller sig uheldigt ud.

Men så er der numre som “Ik længere”, hvor kuldegysningerne er tilbagevendende, og hjertet hopper et par slag over: »Vi ik’ længere nyt blod / vi ik’ længere øst mod vest / […] / Vores timeglas, det løb ud / respekt er ik’ længere den officelle møntfod / vi for længst sejlet ned af popmusikkens syndflod / Vi var engang et sted / hvor rap var nyt og anderledes / hvor genren var en modkultur og branchen, den sku’ brændes ned / men nu’ vi lige så langsomt blevet en del af det, vi rakked’ ned,« rapper han benhårdt og slutter af med at hilse evolutionen velkommen.

På produktionssiden er det tydeligt, at Trepac har en særdeles velfungerende udvælgelsesproces kørende. Samtidig er han velsignet med at have nogle dygtige folk nær sig, og det kan sagtens mærkes. Hovedparten af produktionerne er leveret af de samme som på Fatamorgana: Heartbeat Productions, Davey og Melancolia danner et satans godt grundlag for et stk. vellykket album. Fællesnævneren er detaljerigdom i form af alverdens elementer, der flettes smukt og yndefuldt sammen. Melodiske strygere, klaverspil, guitarer, basgange og små diskrete effekter løber side om side med trommer med bid i på størstedelen af numrene. Det lyder kort sagt tilpas organisk og dødlækkert. “Mærsk”-beatet og “Tys tys” er de eneste, der ikke rigtig står mål med det øvrige lydbillede.

Trepac har vist sig som Danmarks måske dygtigste rapper, og derfor forventer man meget. Det ville være løgn at sige, at Nye toner er fejlfrit, og at Trepac i hvert sekund leverer pragteksemplarisk dansk rap. Men det er helt sandt at sige, at Nye Toner er et vellydende og stærkt album.

»Tak for caffe latte / ham Trepac ka’ rappe!«

★★★★☆☆

Deltag i debat