Koncerter

Roskilde Festival 2013: Eik, 02.07.13, Apollo Countdown

Foto (fra tidligere koncert i Oslo): Trond Maroni
Skrevet af Daniel Niebuhr

Assisteret af små musikalske gimmicks, velfungerende livetrommer og de første rigtige tegn på sommervejr sørgede norske Eik for, at man følte sig ganske godt underholdt i selskab med deres kreative indgangsvinkel til electronicagenren.

Foto (fra tidligere koncert i Oslo): Trond Maroni

Efter tre dage, hvor det danske sommervejr langtfra viste sig fra sin bedste og mest medgørlige side, blev der i løbet af tirsdagens endelig gjort plads til forhåbninger om, at sommeren endnu ikke var helt tabt for gæsterne på årets Roskilde Festival. Både shorts og picnictæpperne var blevet fundet frem, og sommerstemningen var i hvert fald til at fornemme omkring Apollo-scenen, hvor norske Eikstod klar til at åbne festivalens tredje dag i den elektroniske musiks tegn.

Foruden de to faste medlemmer, Per Kåre Limmesand på synths samt Kristoffer Carlsen på trommer, bestod Oslogruppen i dag også af Uy Hoang, som tog sig af de resterende synthesizere, og Christine Ekeberg på vokal. Der blev dog lagt instrumentalt ud med alvorlige synthskalaer, der umiddelbart mindede meget om de senere udspil fra genrepionererne i Kraftwerk. Men hvor tyskernes musik besidder en vis kunstig aura, fremstod Eiks kompositioner tirsdag eftermiddag langt mere menneskelige – ikke mindst på grund af Limmesands trommespil, der fungerede som et velvalgt alternativ til de ofte kedsommelige, computerprogrammerede varianter.

Herefter fik gruppen så tilført Ekebergs vokal, hvilket bestemt kun var yderligere med til at menneskeliggøre deres udtryk. Alt i alt ramte Eiks musik både den generelle tidsånd samt tendenserne fra de sidste fem års poppede afdeling af clubscenen ganske glimrende. Og selvom der uden tvivl blev trukket meget på simple hooks og riffs i stil med dem, andre bands i samme afdeling af genrespektret har haft succes med, følte man heldigvis sjældent, at man havde hørt det før.

Med tiden overtog de poppede elementer den dominerende rolle, samtidig med at man fornemmede en stigende intensitet i bandets kompositioner, hvor især de instrumentale numre virkede mere aggressive end de vokalakkompagnerede. Sidstnævnte slap dog heller ikke for at blive intensiverede, for selvom vokal og synth syntes at trække Eik i en mere let og legende retning, føltes bassen i disse numre til gengæld alt for tung til at passe ordentligt ind i det samlede lydbillede.

Derfor var det også en fin overraskelse, at kvartetten trods electronicagenrens overvejende simplicitet forsøgte sig med små musikalske gimmicks hist og her. Eksempelvis havde der sneget sig yderligere 2/4 ind i et ellers forudsigeligt beat på otte omgange af 4/4, foruden at bandet også præsenterede os for en underlig, dog velfungerende coverversion af Chaka Khans “Ain’t Nobody”. Derudover blev næstsidste nummer fremført i utraditionelle 7/8, samtidig med at vi havde med koncertens vel nok mindst poppede nummer at gøre, og disse små kreative input var bestemt med til at gøre tirsdagens åbningskoncert til en uforudset, positiv oplevelse.

Afslutningsvis annoncerede Ekeberg, at de gerne ville have spillet tre dage mere, hvis de kunne. Men tre kvarter føltes nu som en tilpas tidsramme for Eiks electronica, der endte som en glimrende indledning på festivalens tredjedag.

★★★★½☆

Deltag i debat