Det var stemmen og de stemningsskabende synths, der stod tilbage, efter københavnske Ice Cream Cathedral havde åbnet dåsen af musik på Pavilion Junior. Bandet udgav det anmelderroste album The Drowsy Kingdom i marts, så forventningerne var høje til de tre unge spacepoppere.
Efter 45 minutters rumrejse var de forventninger indfriet. Med Anja T. Lahrmanns lyse og luftige vokal ved roret styrede trioen publikum sikkert igennem det første musikalske trip i år. Et par gange i løbet af koncerten druknede hendes stemme ærgerligt nok i synthesizere, men trioen spillede tight, og der var ingen slinger i valsen. Til sidst stod man dog tilbage med følelsen af, at de måske godt kunne have løsnet mere op. For de fine melodier, skudene fra rumpistolerne og ekkoet på vokalen lød virkelig godt.
Men det var næsten for klinisk udført. Lydbillederne var flotte og skabte en atmosfærisk stemning, man kunne drømme sig væk i. Men på samme tid ville man gerne have hørt lidt mere kant fra orkesteret. Det lød næsten som på plade, og det krævede en del at holde koncentrationen hele vejen igennem.
Alligevel reddede de den hjem. For hver gang det blev for fint og poleret, lavede de et break, et lille bifald, og så fortsatte de ellers videre på rejsen.
Selvom Lahrmann fra tid til anden slappede af og dansede til sin egen musik, var det først hen mod slutningen, at Ice Cream Cathedral rigtigt trumfede igennem. Her endte sangene nemlig i støjende shoegaze-skyer. Den kvindelige vokal stod ikke længere alene, men fik støtte af de to mandelige kolleger, der nynnede med. Her gik det hele op i en højere enhed, og det lød pokkers godt.
Den slags øjeblikke var der desværre for få af i den ellers gedigne åbning af Pavilion Junior. Men årets første is var nu alligevel ganske okay.
