Koncerter

Roskilde Festival 2013: Kraftwerk, 07.07.13, Orange

Foto: Getty Images
Skrevet af Jonathan Heldorf

Übercool Kraftwerk er stadig det ubestridt bedste elektroniske musik, der er til at opstøve, og selv i dag står de som et fremsynet fyrtårn, der er lysår foran alt og alle. Man må simpelthen lægge sig fladt ned for den drivkraft, tyskerne zappede Orange Scene i hi med.

Foto: Getty Images

Vi lever i en egocentrisk og selviscenesættende tidsalder, hvor nyt bliver gammelt med ekspresfart og brug-og-smid-væk-kulturen hersker. George Orwell så det komme, og Kraftwerk så det komme.

Da krautrocken i tidernes morgen så dagens lys, var det med Kraftwerk i hovedrollen som et modsvar til den britiske punkkultur. Det var dystopisk og futuristisk, og gruppen har simpelthen været en uvurderlig indflydelse på den moderne musik lige siden. Jeg vil æde alle mine kasketter på, at Kraftwerk om to hundrede år har samme status som Bach og Mozart.

I går på Orange Scene var der altså lagt op til en af de allerstørste musikoplevelser, man kan tænke sig. Og det fik vi også.

Med en minimalistisk opsætning stod de fire tyskere på række bag hver deres synthesizer, og der blev de stående som hugget i sten i de samtlige to timer, koncerten varede. Bortset fra deres selvlysende, ternede dragter, der skiftede farve alt efter baggrunden, så var det op til 3-D storskærmen bag dem at skabe et decideret show.

På forhånd kunne man være spændt på, hvordan Kraftwerk ville angribe opgaven, når nu de kun har ikoniske album i bagagen. De har tidligere spillet en række koncerter, hvor hvert album blev genopført enkeltvis, men i aftes valgte de simpelthen at spille ren hitparade, hvis man kan tillade sig at bruge et så tomt og forfængeligt ord som ’hit’ om deres storslåede kompositioner.

De lagde ud med ”The Robots” fra The Man-Machine (1978) – et album, som de stort set spillede alt fra, og så fortsatte de over i Computer World (1981), hvor jeg blev overrasket over, at en af de smukkeste elektroniske sjælere ”Computer Love” faldt så tidligt i den to timer lange koncert.  Numrene var blevet peppet en anelse op; der var tilføjet en smule mere bund, hvilket kun tydeliggjorde, at hvis Kraftwerks kompositioner var blevet til i 2013, så ville de stadig være nyskabende. Kun den normalt 23 minutter lange ”Autobahn” var for alvor tidsmæssigt forankret i 70’ernes Vesttyskland, hvor folket pakkede boblen og kørte af sted på ferie.

Koncertens højdepunkt – hvis man kan tale om et sådant i et så komplet sæt – var dog hverken ”Autobahn” eller ”Tour de France”, men derimod den uhyggeligt smukke ”Radioactivity”, hvor harmonierne simpelthen kan fremkalde tårer i øjnene på selv den største kyniker. Kyniker skal man måske også være for helt at kunne værdsætte Kraftwerk med deres kritiske referencer til alt fra Big Brother-samfundet til Tjernobyl og generelt hele den vestlige verdens arrogante forfald.

Hen imod slutningen bevægede Kraftwerk sig over i kompositioner fra Techno Pop, der blev udgivet i 1986 under navnet Electric Cafe. Under ”Music Non Stop” forlod de scenen én efter én – uden et ord og kun med et simpelt buk i højre side af scenen, indtil kun Ralf Hütter, der er eneste tilbageværende originale medlem, takkede af med ordene »Good bye. Auf Wiedersehn. Farewell,« der også var eneste direkte henvendelse til det lykkelige Roskilde-publikum.

Det er altid nostalgisk, når Orange Scene hvert år skal synge sin svanesang. Derfor skal det helst være mindeværdigt, formidabelt og en oplevelse, man kan nære sig ved indtil næste år. Kraftwerks koncert vil dog ikke bare stå som den ultimative lukningskoncert, men som en oplevelse for livet.

★★★★★★

Leave a Reply