Koncerter

Roskilde Festival 2013: Solbrud, 02.07.13, Pavilion Junior

Solbrud spiller til omvendte kors og mannequin-ben. Foto: Anna Møller.
Skrevet af Anna Møller

Tirsdag aften luller Ole Luk og resten af Solbrud solen i seng til satan-kor, mannequin-ben og øredøvende voldsom doom. Herligt!

Solbrud spiller til omvendte kors og mannequin-ben. Foto: Anna Møller.

Mere metal på Roskilde! Solbrud starter med tre minutters sløv og mørk doom, der slæber sig af sted som et på samme tid såret og arrigt dyr. Det er ude på noget, det bæst, og det er publikum også tirsdag aften foran Pavilion Junior-scenen. Mens de fremmødte messer »Satan! Satan! Satan!,« finder den københavnske kvartet sig til rette i nummeret “Bortgang” fra den selvbetitlede debut fra 2012. Efter omkring tre minutters begynder forsanger og guitarist Ole Luk sin karakteristiske, hæse sang, mens tempoet tordner derudad. Bag mig står en mand og gestikulerer med et plasticben fra en mannequin. Han hæver det sejrrigt mod teltdugen, vender det derefter om og tager en ølbong fra det hule mannequinben.

De tilsyneladende lettere sky metalmusikere på scenen står badet i skarpt modlys afbrudt af kortere stroboskopglimt, mens deres lange, mørke hår vajer henover skikkelserne bøjet dybt over instrumenterne. En ganske anden oplevelse af et atmosfærisk blackmetalband end dagen før, hvor man kunne opleve Ajuna på selvsamme scene. Solbruds numre skiller sig da også gevaldigt ud ved dels at have en gennemsnitslængde på omkring de 12 minutter +/- og dels skifte tempo flere gange i løbet af et nummer. Især kontrasten mellem deres sløvtdøende doomspor og de hurtigere blastbeats er ekstremt vellykkede i deres egenskab af at fastholde et publikum, der ikke nødvendigvis dyrker hverken okkultisme eller blackmetal til daglig. Solbrud spiller tight og fremstår alle talentfulde og fordybede i deres spil, og deres forlæg er virkelig velskrevede. Om man så kan dechifrere teksterne om natur, nordisk mytologi og undergang live, betyder mindre, når det leveres så henført.

Oppe foran strækker en mand et hjemmelavet kors lavet af to planker op gennem menneskehavet, mens en fyr foran mig har gravet en lyserød tandbørste frem fra sin beskidte rygsæk. Mens han indfølt kigger rundt på sine venner, stopper han den lyserøde tandbørste i munden, hæver hovedet en anelse og begynder at børste tænder i samme tempo som blastbeatet. Hans tænder bliver meget rene.

★★★★½☆

Deltag i debat