Koncerter

Roskilde Festival 2013: Suuns, 05.07.13, Pavilion

Skrevet af Daniel Niebuhr

Badet i kold LED-belysning og varm fredagssoolnedgang formåede canadiske Suuns aldrig rigtig at komme det fornødne skridt ud over scenekanten. Især en manglende klarhed i lydbilledet var med til kun at holde koncerten på det jævne.


Indledningsvis blev publikum spurgt, om vi var klar til at blive forført af canadiske Suuns og deres eksperimenterende guitarpop/rock. Det virkede bestemt som et klart ja fra publikums side; men i løbet af den 60 minutter lange koncert nåede canadierne desværre aldrig rigtig at lukke os nok ind i deres musikalske univers til, at det fremstod forførende.

Ikke overraskende tog aftenens koncert langt hen ad vejen udgangspunkt i gruppens seneste plade,Images du futur, og i koncertformat var der rent lydmæssigt ikke langt fra originalversionerne. Så selvom numre som “Bambi”, “Edie’s Dream” og “2020” tog sig ud i de mest naturtro udgaver, føltes der fredag aften langt til at kalde Suuns for decideret eksperimenterende.

Og fordi Suuns’ studieindspilninger samtidig forlanger en vis portion koncentration og intensiv lytning, skulle man heller ikke bevæge sig særlig langt væk fra scenekanten, før lydbilledet blev omdannet til en tarvelig omgang rod, hvor især forsangerne Ben Shernies vokal fremstod ekstra fraværende. Jeg ved godt, at sidstnævnte også er tilfældet på pladerne, men jeg foretrækker nu altså, når man kan danne sig et optimalt overblik over de forskellige musikalske elementer, hvilket selvfølgelig også gælder vokalpræstationen.

Derimod kunne man ikke pille ved det samlede helhedsindtryk, når blot man kom tilpas langt frem under teltdugen. Her blev man mødt af fire bandmedlemmer, der var i fuld kontrol over deres musikalske udtryk og retning, og jo længere fremme man befandt sig, desto mere vellykket fremstod koncerten. Der blev generelt trukket på kræfter fra flere forskellige dele af rockens subgenrer, og som en ekstra bonus fik vi afslutningsvis også et ellers uforudset ekstranummer, der gav associationer til krautrockens guldalder.

Jeg tror bestemt på, at mine og Suuns’ veje kommer til at krydses igen inden for en overskuelig fremtid, og i så fald håber jeg på, at det kommer til at foregå i lidt mere intime rammer, hvor man rigtig kan nyde canadiernes musik. Indtil da må jeg nøjes med en koncertoplevelse, der desværre kun ligger på det jævne.

★★★½☆☆

Deltag i debat