Koncerter

Roskilde Festival 2013: The Bots, 07.07.13, Pavilion

Unge amerikanske The Bots skulle søndag aften sende Roskilde Festivals gæster hjem med det sidste skud rock og rul. På festivalens mindste scene gav de en noget rodet, men stærkt underholdende koncert.


Unge amerikanske The Bots skulle søndag aften sende Roskilde Festivals gæster hjem med det sidste skud rock og rul. På festivalens mindste scene gav de en noget rodet, men stærkt underholdende koncert.

10 minutter inden koncerten gik i gang, var der fuld aktivitet på scenen. Trommerne, de elektriske guitarer, synthesizeren og de fire mikrofoner skulle indstilles, så The Bots var klar til at gå i gang klokken 21. Brødreparret fra Los Angeles på henholdsvis 20 og 16 virkede en kende overrasket over, at der allerede havde samlet sig en lille gruppe af mennesker for at høre deres skarpskydende punkrock. Sanger og guitarist Mikaiah Leis dun på overlæben blev i hvert fald formet i et smil, da han vendte sig ud og kiggede på det publikum, der allerede var mødt frem.

Da The Bots gik på med et par minutters forsinkelse, var smilene da heller ikke til at tørre af folks ansigter. For de to unge drenge charmerede alle, der var mødt op i teltet for at se to magre jagthunde spille hårdtslående rock. Publikum fik, hvad de kom efter, for The Bots spillede virkelig godt. Med fokus på den hårde rock, som de er kendt for, leverede de en times energi, guitarfræs og buldrende tommer.

Mellem numrene snakkede de med publikum, der labbede det hele i sig. Brødrene var virkelig underholdende selskab, og Azealia Banks, der tidligere havde spillet på clubbanger-scenen Cosmopol, fik en lille hilsen med på vejen om, at hun var en dårlig musiker, men sikkert et dejligt menneske.

Det stærkeste øjeblik i koncerten var, da de spillede en regulær rocksjæler. Med hele teltets hænder dansende fra side til side gav de en blændende akustisk rocksang. Den stod flot i kontrast til det øvrige guitarkaos. Både her, og da der skulle laves wall of death, var publikum med hele vejen. En helt speciel oplevelse, at to så unge knægte styrede slagets gang, men hvor var det dog en fornøjelse.

Det endte med, at Mikaiah Lei kravlede op i en teltpæl og sang ud til os, mens synthesizeren summede derudaf. Efter koncerten tog de to lemmedaskere et par billeder af publikum og et par #selfies. Det var ungt, kaotisk, sjovt og charmerende. En perfekt afslutning på en aften, hvor folk nok ikke vidste, at de havde brug for et sidste skud guitarlarm.

★★★★★☆

Deltag i debat