Koncerter

Roskilde Festival 2013: The National, 06.07.13, Orange

The National præsenterede i går to nye numre for CBC Radios lyttere.
Skrevet af Signe Palsøe

The National forsøgte at komme tæt på sit publikum på Orange, men bandets mørkemandsmelankoli havde svært ved for alvor at ramme os fra den store scene og i strålende solskin.

Det var ikke svært at se logikken i, at The National ved årets Roskilde Festival skulle spille på Orange Scene. Siden deres koncerter på Odeon og Arena i hhv. 2007 og 2010 er det kun gået fremad for bandet, og for en gruppe med en temmelig storladen og sing-along-venlig rocklyd dikterer den naturlige udvikling selvfølgelig opgradering til Orange.

At bandet allerede for tre år siden havde sine vanskeligheder med at fange alle på Arena, gav dog visse bange anelser for bandets koncert på den endnu større scene. Nok er The Nationals lyd både iørefaldende og svulstig, men gruppens største særkende er en melankoli og en intimitet, der vækker ønsker om at komme helt tæt på Matt Berninger og hans mørkemandsbetragtninger.

Det var selvsagt kun de få, der gjorde det på Orange, og den smukke og solrige lørdag aften spædede ikke just til stemningen af tungsind i tomme, regnvåde og nattemørke gader. Berninger og band var som altid professionelle og fåmælte og lod musikken tale for sig selv. Og hvem kan bebrejde dem – The National står bag en endog meget stor del af de allerbedste voksenindie-numre, der har set dagens lys siden årtusindskiftet. Og selvfølgelig gad man svinge sig op til at synge med på “Fake Empire”, “Bloodbuzz Ohio” eller “England”, der alle blev leveret i 1:1-versioner af studieindspilningerne.

Genkendelsens glæde var dog ikke helt nok til, at The Nationals koncert for alvor gik i mellemgulvet. Distancen mellem band og publikum var vanskelig at overkomme, og selvom bandet uden tvivl var på sin egen fokuserede facon, kneb det med at fornemme kontakten. Det hjalp, da Berninger et godt stykke inde i koncerten smed solbrillerne, greb sin vinflaske og rokkede helt ud på kanten af Orange – og videre endnu – for under “England” og “Mr. November” at udkrænge sin apati helt oppe i ansigtet på publikum.

Her gjorde bandet sit for at komme ind under huden på de tilstedeværende. Desværre lykkes The National noget bedre med dén mission på en lille scene, hvor mørket er faldet på, og melankolien får alle til at rykke en kende tættere sammen.

★★★½☆☆

Deltag i debat