Koncerter

Roskilde Festival 2013: Tremoro Tarantura, 04.07.13, Gloria

Skrevet af Daniel Niebuhr

Der var en umenneskeligt høj volumen, masser af energi og en anelse for meget jamsession, da norske Tremoro Tarantura med et skud velplaceret støjrock beviste, hvorfor det nogle gange er de mest ukendte navne, der leverer Roskilde Festivals mest underholdende koncertoplevelser.

På et tidspunkt i løbet af koncerten med norske Tremoro Tarantura blev der tid til at komme med den obligatoriske bandpræsentation. Her blev det så også nævnt, at det blot var gruppens anden koncert nogensinde; men hvis ikke jeg var blevet den information rigere, kunne jeg nemt være blevet overbevist om, at der lå flere års liveerfaring gemt hos de norske rockere. For da først vi for alvor kom i gang med torsdagens sidste koncert i Gloriateltet, var det til tonerne af et sandt, kakofonisk støjhelvede, der sjældent har lydt bedre på festivalens mindste scene.

Anført af blot ét ud af tre tilgængelige numre, “Vayyns”, og med 110 km/t såvel som decibel ramte nordmændenes arsenal af støjende virkemidler lige så voldsomt som de tinnitussymptomer, jeg uden tvivl har, når jeg vågner i morgen, og den ikke overraskende lille håndfuld fremmødte var ikke sen til at finde deres bedste rockkoncertmanerer frem.

For at blive ved Tremoro Taranturas usædvanligt få tilgængelige kompositioner bar aftenens koncert da også præg af det noget sparsomme bagkatalog. Jeg kunne kun tælle fire-fem egentlige numre, hvoraf størstedelen indebar lange, instrumentale mellemstykker, og der blev eksperimenteret samt jammet lige lovligt meget i forhold til, hvad man havde lyst til ud på de sene aftentimer.

Når det er sagt, så ramte de unge nordmænd øjensynlig plet hos samtlige blandt publikum, og den fattige sætliste blev til gengæld opvejet af et fuldstændig eminent engagement og energiniveau, som heldigvis var til stede både på og foran den lave scenekant. Og med absolut godkendte håndteringer af deres respektive instrumenter leverede kvintetten en lille times gennemført og vellykket optræden, hvor jeg på intet tidspunkt kedede mig, og hvor Gloria for en gang skyld var fri for at invitere koncerterne på henholdsvis Arena og Orange med indenfor.

Herfra kan der kun gives to tommelfingre opad til festivalens ellers så udskældte bookinggruppe for at have fundet frem til et stort set ukendt navn, der på et af årets vel nok mest utaknemmelige tidspunkter alligevel formåede at skabe noget af en fest for alle os, der torsdag aften var ligeglade med både nu-metal, turntablism og udsyret popmusik andetsteds på festivalpladsen.

★★★★½☆

Deltag i debat