Koncerter

Roskilde Festival 2013: Vatican Shadow, 06.07.13, Gloria

Skrevet af Mikkel Arre

Lige så skånselsløst Dominick Fernows industrielle techno dundrede, lige så nådesløst afslørede de 65 minutters spilletid, at Vatican Shadow-numrene er for statiske til rigtig at egne sig som koncertmateriale.


Amerikanske Dominick Fernow har gennem de seneste 15 år udgivet læssevis af benhård noise under navnet Prurient (og cirka et dusin andre, herunder Nuclear Pig Shit og Tortured Hooker). Når han udgiver som Vatican Shadow, er der dog skruet ned for støjen til fordel for tung industriel techno. Det er ikke videre raffineret, men det virker pokkers effektfuldt, da Fernow tæsker det noget mindre end halvtomme Gloria igennem via dumpe, dunkende trommemaskinebeats og metallisk rungende samples: et rave på en byggeplads eller en fabrikshal et sted i sværindustrien.

Overgangene mellem numrene er ualmindelig bratte, men publikums kroppe er ligeglade med den slags nuancer og danser videre. De kan dog ikke matche det energiniveau, Fernow lægger for dagen på scenen. Når han ikke svajer med hovedet nede i noget, der ligner en forvokset værktøjskasse, udsætter han sit bord for obskøne underlivsbevægelser – men mest af alt flintrer han frem og tilbage på scenen, mens hans fægtende arme kombinerer en Mussolini-lignende gestik med besatte spasmer. Med minutters mellemrum paraderer han på scenekanten og kræver mere larm fra flokken, men de bankende beats gør hans spyttende råb uhørlige – og så begynder udmattelsen at sætte ind.

For efter cirka 20 minutter bliver mønsteret tydeligt: Der sker ikke ret meget nyt, når først Fernow har sat gang i et nummer. Han skruer lidt op og ned for de enkelte elementer, men ellers gungrer og tonser de skrabede beats uden nogen synderlig variation, indtil de nogle minutter senere afløses.

Det er derfor en velkommen tilføjelse, da han efter en god halv time skifter til et lidt mere atmosfærisk udtryk, bl.a. via numre fra Kneel Before Religious Icons. Men også her føles formlen lidt træt, da der er gået et kvarters tid.

Det ender med at være en lidt underlig oplevelse at høre Fernow begrænse sig selv så meget. Hans bagkatalog vidner om, hvor meget forskelligt han kan med barsk støj og vokal som virkemidler, ligesom hans senere Prurient-plader og samarbejdet med Cold Cave har vist, at han også har sans for synthesizere. De elementer er imidlertid stort set fraværende hos Vatican Shadow, og live var det medvirkende til at give et indtryk af Fernow som en one-trick-pony. Det er selvsagt helt forkert, men hans Roskilde-sæt kunne slet ikke bære at køre i hele 65 minutter.

★★½☆☆☆

Deltag i debat