Plader

Mark Kozelek & Jimmy LaValle: Perils From the Sea

Skrevet af Alex Nørregaard

Perils From the Sea byder på et flot samarbejde mellem sangskriveren Mark Kozelek og multiinstrumentalisten Jimmy LaValle. Ord- og detaljerige fortællinger omfavnes af varme, varierede elektroniske toner i et roligt, melankolsk univers.

Tilbage i maj bemærkede bemærkede Informations Ralf Christensen, at »Musik handler altid om os selv og det, musikken bevæger os til, og musikkritik handler altid om musikkritikeren.«. Jeg forestiller mig, at vi som lyttere gerne vil sætte os selv og musikken ind i en sammenhæng, hvor vi selv betyder noget, og hvor musikken betyder noget for os. Vi er selv med til at forme konteksten og skabe fortællingerne.

I tilfældet Perils From the Sea er fortællingerne i centrum. På den ene side i form af handlingsmættede tekster og på den anden side via filmisk synth. Albummet er blevet til i samarbejde mellem sangskriveren Mark Kozelek (Red House Painters og Sun Kil Moon) og multiinstrumentalisten Jimmy LaValle (The Album Leaf). To kunstnere, som hver især har skabt store mængder musik, og som hver især er vant til at bestemme retningen på deres projekter.

At de tos vidt forskellige universer en dag skulle mødes, har uden tvivl haft høje odds, men tilfældet råder heldigvis. I tidens ånd er samarbejdet foregået via nettet. Musik og tekst er blevet omformet til bytes og sendt frem og tilbage mellem de to kunstnere. En opdatering af tilblivelsen af The Postal Services Give Up – og så endda på 10-året for udgivelsen af denne. Herfra bør sammenligningerne med Give Up dog også høre op.

Perils From the Sea er et smukt møde mellem følelser og fortællinger, stemning og stillbilleder. Først og fremmest er det Kozeleks egne oplevelser, drømme og tanker, der ordrigt former billeder for den indre nethinde. Han synger ikke, men taler heller ikke. Han fortæller. Ordene flyder ubesværet og med en misundelsesværdig troværdighed, hvorfor det er svært ikke at lade sig rive med.

Kozelek veksler på Perils From the Sea mellem det banale og det absurde. Det ene øjeblik ligger han og stirrer op i loftet, mens tankerne vandrer (“Ceiling Gazing”), det næste øjeblik har han slået nogen ihjel (“You Missed My Heart”), og senere forbindes stor sorg og små mirakler med, at livet trods alt er vidunderligt (“Somehow the Wonder of Life Prevails”). Hver sang har sin fortælling, og selvom det til tider kan være svært at følge forløbene, er man ikke i tvivl om, at der er struktur og mening.

Kozelek kan kritiseres for, at man som lytter sidder tilbage med en fornemmelse af, at han fortæller flere af sine historier på samme måde. Melodierne fra hans side er virkelig gode, men de er sine steder også påfaldende enslydende. Her kommer LaValles varme og varierede elektroniske lydside ind i billedet.

LaValle fylder umiddelbart ikke meget. Han er ikke i centrum, men hans manglende væsen er ikke lig med mangel i væsentlighed. Det virker, som om han godt ved, at Kozelek, der oplever så meget og har så meget på hjerte, naturligvis stjæler billedet. Men lydbilledet er stort nok til dem begge, og det er i særdeleshed LaValles fortjeneste.

Den instrumentale del af Perils From the Sea er enormt rummelig. LaValle omfavner flot Kozeleks fortællinger og i særdeleshed hans tørre og mørke vokal, der bestemt er helt sin egen, og som indeholder en afdæmpet uro a la José Gonzaléz og en eftertænksomhed som hos Matt Berninger. LaValle formår at trække numrene i vidt forskellige retninger, selvom alle sangene grundlæggende set er melankolske. Enkelte steder kan man høre Depeche Mode anno Alan Wilder, andre steder spøger Boards of Canada, og undervejs rumsterer Kozelek og LaValles respektive hovedprojekter i baggrunden.

“Caroline”, et af pladens bedste numre, byder på guitar og ligger således tæt op ad Kozeleks eget univers. Anderledes er “You Missed My Heart”, der med legende synth giver den drabelige fortælling et overraskende og lidt cheesy modspil. Kozelek har tidligere indspillet “You Missed My Heart” i en akustisk version, hvilket giver sangen en helt anden karakter. Mange fans har fejlagtigt troet, at Kozeleks akustiske version var originalen, hvilket ikke er tilfældet. Igen spiller konteksten en rolle.

“Ceiling Gazing” er stærkt drømmende og eftertænksomt, mens “By the Time That I Awoke” byder på et af albummets mest catchy tekststykker i form af »I can’t remember, and you can’t make me remember«. Og så er der det monumentale afslutningsnummer, “Somehow the Wonder of Life Prevails”. Nummeret runder de 10 minutter, og man bør unde sig selv at have teksten på skrift, mens man lytter. Det er nok albummets roligste nummer og samtidig det mest foruroligende. I hvert fald hvis man måler på presset fra tårerne, der undervejs trænger sig på.

Samlet set strækker de 10 skæringer sig over godt 70 minutter. Det er lang tid, og pladen åbner sig desuden ganske langsomt op. Man bør derfor ikke afskrive den efter første gennemlytning. Tiden er givet godt ud, for samarbejdet mellem Kozelek og LaValle fungerer rigtig godt. Det er ikke nyskabende, men detaljerigt, roligt, smukt og gennemført. Af samme grunde vil jeg også gætte på, at Perils From the Sea vil være at finde på diverse lister over “Oversete plader”, når året er omme.

Perils from the Sea er en plade, der bør høres højt, så man kan høre, hvor afdæmpet den i sandhed er. På den ene side er pladen som skabt til storbyens susen og mangfoldige, men anonyme liv. Eller langstrakte flyveture, hvor jorden og skyerne i høj fart glider langsomt forbi og lader tankerne flyve. På den anden side er albummet så filmisk og roligt, at historierne frit kan flyde rundt i værelset, mens man enten er eller ønsker sig tæt på en, man holder af.

Musikken og fortællingerne er til stede. Og som lytter er man heldigvis selv med til at bestemme konteksten og forme sin egen fortælling.

★★★★★☆

Deltag i debat