Artikler Prøverummet

Prøverummet – Quick Quick Obey, Gerda Monroe, Peerish, Robeat Boys & Charlie Campari

Skrevet af Anna Møller

Velkommen inden for i Prøverummet! Stedet, hvor Undertoner hver måned prøver unge bands af for at se, hvordan de passer. Vi lægger ud med Quick Quick Obey, Gerda Monroe, Peerish, Robeat Boys & Charlie Campari.

 

Som noget ganske nyt viser Undertoner rundt i testmaskineriet Prøverummet, hvor nye og – for det meste – usignede artister afprøves og anmeldes med et enkelt nummer. Kom bare indenfor og smæk stængerne op!

Quick Quick Obey: “Sunn”
Thy-kvartetten Quick Quick Obey arbejder p.t. på deres debutalbum oppe i det kolde Nord(vestjylland), og deres single “Sunn” lægger sig et sted i slipstrømmen fra Waldo & Marshas vokalharmoniske og dynamiske pop/rock med behagelig lydmur og fremadskridende dynamik. Formentlig perfekt til at drikke en kølig letøl til eller tænke på en gymnasieflirt, der slap væk i vrimlen. På trods af over 40 koncerter på cv’et er gennemsnitsalderen i bandet blot 20 år, hvilket også kan spores i nummeret “Sorry Restless People”, der blev skrevet, mens bandet skrev 3.g-opgave sidste år.

★★★★☆☆

Gerda Monroe: “Can’t Break Me”
Det spøjse alias Gerda Monroe dækker over den 25-årige sangerinde Anna Mose, der også er aktiv i det Danish Music Award-vindende impro-vokalensemple IKI. Live bakkes hun op af Adi Zukanović, Jacob Svensson, Magnus Hylander Friis og Rasmus Skov, og det samlede lydbillede på førstesinglen “Can’t Break Me” er da også fyldigt og voluminøst poppet. Nummeret er en uptempo-80’er-popsag, der i sin storladenhed giver reminiscenser til Freja Loeb – dog er Gerda Monroes vokal stærkere, med et dybere register og en anelse mere selvbevidst. Videoen til “Can’t Break Me” er optaget på de københavnske tage og afbilder en syngende Anna Mose, der gemmer sig i sit meget lange og meget røde hår.

★★★★☆☆

Peerish: “Euphoria”
Bag navnet Peerish gemmer sig musiker, Gaffa-skribent, forfatter og producer Per Bloch, der med nummeret “Euphoria” har skabt en hybrid af et popnummer udelukkende af vokalsamples. Stemmebidderne er blevet manipuleret i højere eller mindre grad af producer Noah Rosanes (The Freudian Slip, Nelson Can, Echo Me, Boho Dancer), og resultatet med den messende gentagelse af titlen er desværre mere som et alternativt bidrag til Melodi Grand Prix end så meget andet. Videoversionen af “Euphoria” findes også i en ucensoreret udgave, hvor den nybarberede pornostjerne Elvira Friis svinger sit nøgne legeme foran en spisende Baard Owe og går romantisk tur i Paris med Per Bloch selv. Peerish udgiver albummet Mezzosphere senere i år og har senest udgivet kærlighedsduetten “Queen of Hearts” med Suzanne Brøgger.

★★½☆☆☆

Robeat Boys: “Into the Fire”
“Into the Fire” er et funky electropopnummer af duoen Robeat Boys, der efter sigende primært har gjort sig i live-optrædener på diverse københavnske klubber og efterladt publikum kampsvedende. Under opvarmningsdagene spillede de på Roskildes Apollo Countdown-scene, og man kan tydeligt høre på “Into the Fire”, at Robeat Boys i ægte Daft Punk-stil i dén grad vil kunne sætte gang i en fest. Duoen udgiver løbende singler, og deres beattunge electrodisco er præget af vocoder, sang og talkbox over funky rytmer.

★★★★½☆

Charlie Campari: “Monkey King”
Charlie Campari skulle ifølge teksten under videoen til nummeret “Monkey King” være opstået i 90’erne i et fælles svampetrip på Roskilde Festival. Nuvel. Ska-guitaren vugger, mens forsangeren i Charlie Campari synger en relativt simpel tekst gennem en skrattende mikrofon og lettere lo-fi produktion. Charlie Camparis debut-ep, Moon Cricket, er ude nu på det uafhængige selskab Free Kids Records, der også huser ligesindede, frie musiksjæle i Beurre Noir og FastPoHolmen, og på selskabets hjemmeside kan man læse følgende beskrivelse af bandet: “Charlie Campari er en røvtur på 1. klasse i sjælfuld transit mellem Glostrup Centerpub og Sorø Akademi.” God tur.

★★★½☆☆

Leave a Reply