Plader

Taragana Pyjarama: Nothing Hype

Med rekordfart er Taragana Pyjarama blevet et af de mest lovende elektroniske navne herhjemme. Minialbummet Nothing Hype udmærker sig med sin legesyge tilgang, der i de bedste øjeblikke udfordrer lytterens forventninger, men som mest af alt er et hæderligt mellemspil inden næste fuldlængdealbum.

Bag det legesygt kringlede kunstnernavn, man ikke har lyst til at udtale, gemmer sig den 24-årige producer Nick Kold Eriksen. Han har hurtigt skabt sig et ry som en af de mest interessante upcoming musikere inden for electronica herhjemme og har endda fået opmærksomhed fra velrenommerede udenlandske medier som Pitchfork og NME. Taragana Pyjaramas internationale gennembrud kom i 2011 med udgivelsen af den selvbetitlede ep på det franske selskab Fool House, og karrieren blev ikke mindre bemærkelsesværdig af, at selveste tyske Kompakt valgte at udgive den roste debut Tipped Bowls sidste år. Minialbummet Nothing Hype udkommer derimod på Eriksens eget nystartede pladeselskab Wyrd Records. Jo, det unge talent ligger ikke på den lade side og har i øvrigt turneret ganske flittigt hen over sommeren.

Første indtryk, der rammer, er en stemning så lys og let som en sommerdag. Glitrende og klar som glas er førstesinglen ”RAR” med en let melodiføring, hvor futuristiske, krautrockede synthflader, en rolig bas og sparsomme trommerytmer væves sammen for at glide ud og ind af hinanden. Inspirationen kommer efter sigende blandt andet fra billeder af krystalgrotter, og det er ikke svært at forestille sig. Ved nærmere eftersyn er der alligevel gennem hver af de seks skæringer noget uforløst og indestængt, der sender dystre vibrationer ud over det ellers så luftige drømmeland. Denne drilske og eksperimenterende tilgang er minialbummets styrke, der sikrer, at man flere steder stopper op og spidser ører.

Åbningsnummeret ”With Me” (med en sfærisk begyndelse, der ekkoer af Underworlds gode gamle ”Born Slippy. NUXX”) når for eksempel aldrig at udfolde det højtravende klimaks, der for det blotte øre var lagt i skuffen til, men står og sitrer som kølig undervandsmusik. Denne leg med lytterens forventninger til det, der skal til at åbenbare sig, er kendetegnende for hele udgivelsen. Der tegnes igen og igen skitser til storladenhed, der dog bliver ved ansatsen og derved aldrig kammer over i de dansegulv-raves, der ellers er potentiale til. Ligeledes kunne ”Beam” snildt have været en lille club-perle af et popnummer med sangerinden Kicki Halmos’ følelsesladede gæstevokal, men den ender i et mørkt og klagende sammensurium af rumklange, der forhindrer den bærende melodis udfoldelse. Uforløst og nervepirrende. Var man kommet for at danse, blev man nok slemt skuffet.

Taragana Pyjarama benytter sig som på tidligere udgivelser i høj grad af legen med gentagne mønstre i musikken, og dette greb er til tider lige ved at kamme over og trække numrene i unødvendigt langdrag. ”PUR 1” ender med at fremstå som en lidt kedelig forlængelse af ”RAR” uden egentlig fremdrift eller interessante nuancer, og også den 10 minutter lange ”Touching” – trods sin grundlæggende mere upolerede overflade – står lidt i stampe og bliver aldrig til mere end behagelig baggrundsmusik. Her kunne det korte format godt have været udnyttet bedre.

Selvom der er tydelige kvaliteter til stede i viljen til at udfordre lytterens forventninger, kommer Nothing Hype aldrig helt op at ringe som en for alvor mindeværdig plade, men det er bestemt et hæderligt mellemspil, inden det næste fuldlængde album udkommer.

★★★½☆☆

Deltag i debat