Koncerter

Built to Spill, 29.09.13, Pumpehuset, København

Skrevet af Signe Palsøe

Guitarteksturerne var skarpe og nuancerede, og når materialet var bedst, var Built to Spills koncert en understregning af indierock-koryfæernes formåen. Et større mod på at eksperimentere havde dog klædt resultatet.

Et par numre inde i Built to Spills søndagssæt kastede bassist Jason Albertini en sjat kaffe i en kop, der trofast fulgte hans færd på scenen. Et kort afbræk opstod, mens han adstadigt spejdede efter noget mælk til at gøre den følgeskab.

Nok kan Albertini ikke skrive mere end godt og vel et halvt års Built to Spill-musiceren på cv’et, men det lader til, at han rimelig hurtigt har fundet sig til rette med, hvad der må være bandets livefilosofi: Don’t tell it – show it. Punktligt og så godt som uden skrupler om scenefremtræden eller sociale tiltag undervejs tippede kvintetten to timers tæt og stærkt guitarcentreret indierock ud over kanten på Pumpehusets lille scene, der overraskende nok var taget i brug for aftenen i stedet for den store scene.

Med et bagkatalog som Built to Spills skal pokker da også vide, at der ikke var behov for at sige noget som helst. Bandet står bag en pæn procentdel af slut-90’ernes og start-00’ernes stærkeste musikalske materiale i kategorien slackerorienteret indierock, og selvom numrene sprang af bandet som svedperler fra forsanger Doug Martsch virrende isse, skortede det ikke på håbefulde tilråb med ønsker fra publikum, da koncerten gik på hæld.

Det hang naturligvis sammen med Built to Spills flair for at komponere numre, der nok centrerer sig om skarpe, veltilrettelagte melodilinjer, men altid får lov at kamme over i soli, som gerne trækker outputtet op på den langhårede side af fem minutters spilletid. Set i det lys er det decideret oplagt, at bandet for tiden har hele tre guitarer og en dertil afstemt samling effektpedaler at jonglere med på scenen. Teksturerne var nuancerede og mangefacetterede og fungerede eksempelvis upåklageligt, når bandet på “Mess With Time” dannede ørepirrende temposkift, hvor proggede guitarfigurer kappedes med udsyrede wah-eskapader om rollen som lydbilledets omdrejningspunkt.

Bandets forkærlighed for covernumre er da også en kærkommen undskyldning for at gå til gribebrættet på endnu flere måder. Hvor den afsluttende version af The Smiths’ “How Soon Is Now?” lod en kende tilbage at ønske med en mudret klang, der havde en kedelig tendens til at opsluge Martschs vokalarbejde, sad det skarptskårne cover af Metallicas “Orion” og ikke mindst af Neil Youngs langstrakte og udsvævende “Cowgirl in the Sand” lige i skabet.

Sidstnævnte var dog også en påmindelse om, hvor Built to Spill med fordel kunne have sat endnu hårdere ind i aftenens løb. Selvom koncerten mod sin ende antog et tiltagende frit og psykedelisk anstrøg, var det til tider påfaldende, at bandet ikke eksperimenterede en kende mere med formen. Lange etaper med guitarsoli dannede huller i ellers strukturerede numre og lagde op til ekskursioner væk fra den slagne vej, men kun sjældent greb bandet muligheden for en løsere slentretur i eget lydbillede. Noget, der ellers kunne have klædt et nummer som “I Would Hurt a Fly”, som enhver Built to Spill-tilhænger vel kender til døde, og som ud over at være en fælt veldrejet skæring ikke havde så meget at byde ind med i aftenens 1:1-fremførsel.

Den lige vel stramme tilgang til eget materiale suppleret med en samling lidt for anonyme indslag på sætlisten gjorde, at Built to Spill aldrig overrumplede i en grad, som deres stærke bagkatalog ellers kunne lægge op til. En noget blegnæbbet Martsch kunne dog efter koncerten meddele, at samtlige bandmedlemmer havde reddet sig en mild influenza. Det taget i betragtning – kombineret med det faktum, at bandet har givet koncert næsten dagligt gennem hele den forgangne måned – kan man kun konstatere, at det var et velspillende, professionelt og henført band, der lagde vejen forbi Pumpehuset. Og så kan man håbe på, at de næste gang medbringer en kende mere eventyrlyst oven i hatten.

★★★★☆☆

Fotos: Daniel Nielsen, Frozenpanda.com

Deltag i debat