Nyheder

Nils Frahm klar med nyt album

Skrevet af Troels Sørensen

Tyske Nils Frahm har annonceret udgivelsen af sin tredje plade, Spaces. Hør en smagsprøve her.

Tyske Nils Frahm, som anses for at være en af de helt nye store i moderne klassisk musik, har annonceret udgivelsen af sit tredje album, Spaces. Den nye plade betegner Frahm selv som en samling field recordings, hvor hvert nummer er optaget på forskellige lokaliteter og medier. Frahm mener nemlig, at det gør hver version af numrene helt speciel.

Albumteaseren ovenfor viser, at Nils Frahm muligvis tager os til helt nye, uudforskede områder i sit univers, og derfor kan albumtitlen være meget passende. Spaces bliver udgivet 18. november via pladeselskabet Erased Tapes, som også tidligere har udgivet Frahms Felt og Screws, der begge har fået ros med på vejen her på siden.

I forbindelse med annonceringen af Spaces udtaler Frahm: “Opmærksomheden og værdsættelsen fra publikum ryger tilbage til mig og mit klaverspil. Det føles virkelig, som om der er sandhed og lighed imellem musiker og publikum. Det har gjort mig opmærksom på, hvor afhængig jeg er af mit publikum. Og da koncertgæsterne er forskellige for hver nat, så bliver musikken og udførelsen også. Hvert rum, jeg har spillet i, har haft sin egen magi og ånd.”

Leave a Reply