Konkurrencer

Vind Pinkunoizus nye plade på vinyl

Skrevet af Redaktionen

Koncertaktuelle Pinkunoizu udgav i august pladen The Drop, og den kan du få fat i på vinyl nu. Vinyl, OMG!

Jaleh Negari om indspilningen af The Drop: »Der er nogle stykker, hvor man virkelig kan mærke, at det skal man bare lade stå, fordi det fungerer i sin helhed i den der levende, spillede organisme. Og så er der nogle andre stykker, der mere appellerer til, man går ind og piller ved dem.«

Danske Pinkunoizu udgav i august den roste plade The Drop, som Undertoners anmelder gav fem U’er og bl.a. kaldte smittende og dybt original. Få timer inden deres koncert på dette års Roskilde fangede Undertoner trommeslager/sangerinde Jaleh Negari og guitarist/sanger Andreas Pallisgaard bag en container, hvor de to musikere fortalte om den frie tilgang til sangskrivningen, som de havde haft ved indspilningen af deres andet album.

Henover sommeren har den danske kvartet spillet på bl.a. Sejerø Festival og den engelske Glastonbury Festival, og fredag d. 27. september spiller artrockerne så koncert på Loppen, når de varmer op for labelkammeraterne i Tunng.

Og nu har DU mulighed for at få fingre i en af de fem lp’er, som Undertoner har fået tilsendt hele vejen fra Storbritannien. Pladen er selvfølgelig The Drop, og den er ellers ganske svær at få fingrene i lige p.t. i lille Danmark. Svar rigtigt på spørgsmålet herunder senest 1. oktober, hvis du gerne vil have fat i en af de fem vinyler, der pynter på chefens skrivebord.

Vinderne er fundet.

Deltag i debat