Nyheder

4 Guys From the Future slipper ny single og video

Skrevet af Signe Palsøe

Sidst på måneden slipper det Tambourhinoceros-signede band deres andet album. Allerede nu kan du dog kaste dig over andensinglen og tilhørende video – med eller uden 3-d-briller.

Danske 4 Guys From the Future tager nok afsæt i indiepop, men er langtfra blege for at udfordre genrens konventioner. Af deres kommende album, Adagio, som er københavnernes første siden 2010’s Under the New Morning Sun, kan man således forvente iørefaldende øjeblikke såvel som vanskeligere tilgængelige lydcollager.

Nu har gruppen sluppet videoen til albummets andensingle, og “Nothing to Say” må så absolut siges at høre til i den lyttevenlige del af genrespektret. Med sin catchy og adstadigt æggende natur er det et godt bud på et lille hit – som du kan gå til med eller uden oldschool 3-d-briller øverst i indlægget.

Adagio udkommer 28. oktober.

Om skribenten

Signe Palsøe

Biografi:Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev en øjenåbner for et større musikalsk univers. Dengang var det især mere sfæriske genrer som indie-/electronica, dreampop, støjrock og shoegazer, der fik spilletid og blev min indgangsvinkel til musikhistorien. I dag hører jeg det meste, selvom jeg nok aldrig kommer til at skrinlægge en yndlingsaversion mod punkens mest letbenede undergenrer og heller ikke lytter til ret meget metal. For øjeblikket er det især ambient, electronica og dubstep, der får spilletid, selvom også hiphop på det seneste er begyndt at fylde mere i pladesamlingen.

Skriv et svar

boeger